I april måned, mens jeg var i gang med Happy Home Therapist uddannelsen gik jeg i gang med at skabe forandringer i et rum der tidligere havde været vores kontor. Rummet ligger primært i området for karriere, samt en lille del i området for selvindsigt og visdom.

Problemet med rummet var, at døren tidligere havde ligget halvvejs bag en anden dør fra forgang til vores køkken/ alrum. Rummet var indrettet som kontor, men blev ikke rigtig brugt til andet en opbevaring og ting der ikke lige havde fundet deres rette plads endnu. Da vi sidste år fik lavet køkkenet om, fik vi samtidig flyttet døren, så vi nu havde adgang fra køkkenet i stedet for halvvejs gemt bag den åbne dør i forgangen. Problemet var bare, at vi stadig ikke havde fået defineret rummets funktion helt endnu, og det var derfor umuligt at få indretningen til at fungere helt.

Da jeg på det tidspunkt arbejdede med at få en ny uddannelse med henblik på at kunne forene min store interesse og job, og samtidig forsøgte at lære mig selv bedre at kende, var det meget oplagt at arbejde med disse to områder. Karriereområdet handler om vores job, vores retning i livet, om vi er på rette spor i livet eller ej. Det er også det område du kan arbejde med, hvis du ønsker dig et bedre job, ny karriere eller højere løn/status på dit nuværende job. Selvindsigt og visdom handler om alt den viden vi tilegner os, gennem erfaringer, bøger, kurser og uddannelser. Men også at leve med det vi ved. At være i stand til at anvende den viden vi har, som vi ønsker det, at skabe de forandringer vi ønsker at skabe, at handle på det vi ved og lære os selv bedre at kende.

imageDe farver der støtter området er henholdsvis sort og blå, så jeg besluttede derfor at male den ene væg mørk blå, og et gammel hvidt skab blev malet mørk grå. En meget markant og smuk ændring, der har givet den skønneste fornemmelse af ro og fordybelse i rummet. Men som der også sker, når vi begynder at ændre vores omgivelser, vi ændrer os også selv. Derfor var jeg også pludselig en dag færdig med denne blå farve. Og selv om det måske, set udefra, var to sider af samme sag. Så havde jeg brug for både en mere dæmpet og mørkere blå farve i rummet og en helt anden funktion i rummet. Et sted hvor jeg kunne sidde uforstyrret og arbejde, i stedet for at hive papirer frem og tilbage fra spisebordet.

imageDet er kun dig der kan fornemme, om de valg du tager i livet er de rigtige. Vi er alle vidt forskellige, men den følelse du mærker i din krop når du skal tage et valg, det er det der i sidste ende fortæller dig, om det er det rigtige valg eller ej. Vi har alle begrænsede muligheder i livet. Vi må have et job for at tjene penge, holde os inden for en økonomisk grænse imageog holde os inden for samfundets love og regler. Men vejen til oprigtig glæde, den skønne fornemmelse der skal komme dybt inde fra dig. Den finder du kun helt ind til hvis du tager det valg, kun du kan mærke er det rigtige. Så pyt med de fleste andre syntes det er dybt godnat, at male en næsten nymalet væg igen, oven i købet i “samme” farve. Jeg kan se en tydelig forskel, jeg kan mærke forskellen helt ind under huden, fordi de helt rigtige farver gør en kæmpe forskel for mig.

Vi vil desuden gerne fra A til B hurtigst muligt, kende alle svarene på forhånd og helst ikke spilde vores tid. Så ville det hele ikke have været tusinde gange nemmere, hvis bare jeg havde fundet denne sidste farve med det samme ? Og jo, det ville det bestemt. Men vi kan ikke bare springe et nødvendigt led over. På denne, udviklingens rejse som vi alle skal igennem i livet, er vejen meget sjælden bare fremad, ligeud og med fuld fart. Som det spil Matador vi ofte spillede som børn. Du får ikke altid penge med over start, du ryger i fængsel, en anden køber Rådhuspladsen for næsen af dig, eller du lander på en grund med hotel og mister alle dine penge, men nogle gange vinder du altså spillet alligevel. Alle dine “omveje” er en del af livet, der giver dig erfaring, mere viden og er med til at forme dig til den du er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *