Kender du det ? Den der uro i kroppen, hvor du mest bare flakser rundt, uden at foretage dig noget som helst fornuftigt ? Måske er det derfor så mange sidder og glor på tossekassen time efter time ? Så behøver de da i hvert fald ikke at finde ud af hvad det er, der i virkeligheden rumsterer rundt.
Jeg har verdens dyreste TV abonnement, og samtidig det billigste jeg kunne få. For jeg bruger det virkelig ALDRIG. Men når bedsteforældrene nu en gang imellem skal passe junior her hjemme. Så er det mindste jeg kan tilbyde dem vel en håndfuld DR kanaler. Hvis jeg endelig skal se noget, så vil jeg hellere se noget specifikt, hvor jeg selv kan vælge indholdet. En god film med adventure eller science fiction, eller en spændende, nordisk krimi. Uroen, den forsvinder altså først når jeg har været en tur i haven. Har fået skrevet alle de tanker ned jeg render rundt med i hovedet, eller fået handlet på nogle af alle mine ideer.
Så går du evigt rundt med den der uro i kroppen, og forsøger med underholdning, mad eller lidt for meget rødvin at dæmpe den. Så prøv lige at mærke efter om det hjælper ?
For ellers skulle du måske bare hoppe med, her på min side. Her tager jeg nemlig fat på det der i virkeligheden rumsterer rundt. Dit uforløste potentiale, dine unikke talenter og det din krop og sjæl i virkeligheden bare prøver at fortælle dig. Alt det du i virkeligheden burde bruge din tid på.