Rigtig længe har jeg gået og luret ud af vinduet. Kigget ned i min have, og ventet på, at den var klar. Klar til forår, og klar til at gå i gang.

Sandheden er, at jeg sjældent venter til forår. For mange år siden, da jeg i sin tid flyttede ind hos min nu eksmand. Stod jeg og plantede blåregn og gravede kedelige buske op i hans have, en solberiget januardag. Mens han og en kammerat sad og lo lidt af mig fra terrassen, med en kølig øl i hånden. Jeg skulle jo have de smukke planter fra min tidligere have med, så hvorfor vente, når jeg sagtens kunne gøre det med det samme.

I dag breder den smukke blåregn sig hen over hele terrassen, og jeg har naturligvis købt mig nogle nye, der med tiden bliver lige så store og smukke.

Men jeg har selvfølgelig også allerede været i gang her hjemme. Jeg har gået utallige ture i haven, og allerede planlagt hvilke ting jeg skal i gang med så snart jorden bliver tør igen. Jeg har fjernet sidste års aftjente planter fra mine krukker, og fyldt dem med små stedmoder i smukke farver. Revet blade væk i indkørslen og så småt begyndt at fjerne sidste års ukrudtsplanter og diverse løgplanter der er dukket op fra den tidligere have, og efter opgravning af de tidligere buske og planter står hulter til bulter.

For hvis det ikke er som jeg gerne vil have det, så laver jeg det om. Derfor ryddede vi også hele forhaven sidste år, hvorefter jeg plantede det hele til igen, efter det jeg kunne tænke mig.

For mig er det ligesom mit hjem, mit tøj, mine ting og alt det jeg siger og gør. Det skal matche med mig og den jeg er. Det er som det unikke fingeraftryk der er plantet på hver en finger jeg har på mine hænder. Hvis det ikke passer til mig, så er det ikke mit, og derfor føles det heller ikke rigtigt for mig at have det.

Jeg er for længst holdt op med at kopiere eller kigge rundt i mine omgivelser, magasiner eller andet for at hente inspiration. For jeg ved at min egen intuition, kreativitet og opfindsomhed rummer meget mere end alverdens inspiration kan give mig.

Der findes der ingen begrænsninger, der er alt muligt, og kildel til noget nyt og spændende er uudtømmelig. For ikke at nævne tilfredheden ved at skabe noget helt unikt og autentisk, blot ved hjælp at mine egne to hænder og en utrættelig mængde inspiration. Det er i sandhed det jeg har gået og ventet på.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *