Hvem kender ikke til tiden foran spejlet ? Vi forsøger at få et billede af hvordan vi ser ud, om vi kan være bekendt at gå ud i verden, sådan som vi ser ud. Men lille spejl på væggen der, hvad fortæller det egentlig om hvordan vi er ? Vi kan købe lækkert hår, skønne produkter og smart designertøj, alt sammen for at pynte på det der dukker op i spejlet. Men hvad nu hvis vi i stedet for skulle bedømme vores udseende med den fornemmelse vi havde i maven. Hvor tit, mens du har stået der foran spejlet, måske skiftet tøj i det uendelige, skiftet frisure eller lakeret negle og smurt en kulør på læberne, har du vendt blikket indad, og spurgt dig selv om det føles rigtigt.
Jeg har tidligere nævnt her på bloggen, at jeg sjældent køber tøj mere end et bestemt sted. Det skal bestemt ikke opfattes som en begrænsning, men som et meget bevidst valg, jeg elsker den butik. For det første ved jeg nemlig, at chancen for at komme hjem med et fejlkøb er meget minimal. Efter fem år i modebranchen kender jeg mine egne behov så godt, at jeg som regel ved det med det samme, når jeg har fundet noget jeg kommer til at elske. Kvaliteten er i top, jeg hader nemlig det der tøj der ikke holder til vask og brug, og går hellere langt udenom. Ekspedienterne kender mig efterhånden så godt, at de ved hvad jeg kan lide, og det gør det endnu nemmere at finde lige præcis det jeg er på udkig efter. Samtidig så findes der tøj, der læner sig meget op af det jeg elsker, men som måske lige er en tand mere farvet, mønstret eller specielt. Det gør også, at jeg de gange jeg har lyst til noget mere end det jeg plejer, kan få det, uden at gå over i en helt anden stil. Det er perfekt, og selvfølgelig kommer jeg også ind imellem tilbage med noget der ikke lige ramte plet, men jeg kan som regel altid mærke det, hvis jeg spørger mig selv. Det handler nemlig ikke kun om det jeg ser i spejlet, selv om jeg selvfølgelig kigger på det jeg ser. Men det handler om, hvordan det matcher mig, den jeg er og om det føles rigtigt. Føles det rart at have på, og er det noget jeg er, hende der dukker op i spejlet, uden at skulle præstere og leve op til, men bare være mig.
Vi er nogle gange så fokuseret på, hvordan det hele ser ud. Vores hjem, vores job, vores familie og os selv. Vi forbinder det, at se godt ud med en garanti for at andre opfatter os sådan som vi ønsker det. Det giver en form for tryghed at vide, at andre mennesker syntes godt om os, og hvis det nu bare udadtil ser godt ud, så må andre da også se os sådan. Desværre så er det sjældent nok at se godt ud, hvis du, groft sagt, er fuld af lort indeni. Det bliver det der i sidste ende kommer til udtryk når du taler, og det der afspejler dine handlemønstre. Med mindre du selvfølgelig undertrykker dit sande jeg så meget, at det forbliver skjult for omverdenen. Men tro mig, der er intet som et undertrykt folk der kan miste troen på sig selv. Det er det vi har set utallige gange igennem verdenshistorien, når en magtfuld person har forsøgt at bibeholde sin position over for sit folk. Det er bare et spørgsmål om tid, før alle håb og drømme langsomt slukkes.
Men hvordan kommer vi så der hen hvor det føles rart, og ikke bare ser godt ud ? Først må du have et ønske om at komme der hen. Du må indse, at der findes noget bedre, for dig, og have et ønske vælge det, frem for alt andet. Du må have modet til at vælge noget andet end alle andre, og tage dit eget valg. Har du lyst, så vil jeg gerne vise dig en mulig vej. Der findes nemlig ikke bare en vej, men mange, og det er kun dig der kan beslutte hvilken vej der er den rette for dig. Denne uge vil jeg derfor vise dig hvilke veje jeg mener kunne være en mulighed. Håber der findes en vej der, for dig.