I går skrev jeg lidt omkring kærlighed. Men der er vel mere end kærlighed i denne verden, eller er der ? For hvad nu hvis kærligheden var grundsubstansen i alt ? Hvad nu hvis vi kunne løse alle problemer, konflikter og uoverensstemmelser ved blot at rumme kærligheden.
Lyder det lidt for abstrakt og udefinerbart i din verden ? Så er det måske i virkeligheden et spørgsmål om hvordan DU definerer kærligheden. For hvad er kærligheden i virkeligheden for dig ?
Jeg skrev om guldkorn i går, og at du skulle spidse ørene. Fordi det ofte er os selv der ubevidst forpurrer vores mulighed for dybe kærlighedsrelationer. Men hvad nu hvis jeg også påstod, at netop din egen definition af kærligheden er altafgørende. For hvad er det i virkeligheden du forbinder med kærlighed, og hvilke følelser bringer det frem i dig. Hvad nu, hvis det netop var disse følelser i dig der var afgørende for hvilke kærlighedsrelationer du var i stand til at skabe i dit liv. For måske er det ikke helt nok at vi render rundt og forsøger at være den bedste version af os selv. Måske er vi nødt til at føle kærligheden som den største drivkraft og hele essensen af vores eksistens for at finde den der dybe kærlighedsrelation som mange måske stadig nøjes med at gå og drømme om.
Hvem har ikke hørt at man skal elske sig selv, før man kan elske andre ? Sikkert en del. Men er du i stand til at leve et liv hvor den eneste dybe kærlighed du føler stammer fra dig selv, og være tilfreds. Selvfølgelig kan vi sagtens drømme om den store kærlighed, hvor et andet menneske rummer os på alle planer og vi er forbundet på et dybere plan. Men hvis vi fortsætter med at søge kærligheden, fordi den skal udfylde et hul vi føler i os selv, og som vi ikke selv formår at fylde, så ender det med størst sansynlighed for, at vi forsøger at gøre krav på kærligheden. Fordi vi kan mærke et savn omkring alt det vi mærker så dybt i vores sjæl, at vi føler vi ikke kan leve uden. Men er det ikke vores eget ansvar at udfylde dette hul ? Ligesom alt den kærlighed vi derefter kan modtage, bare vil føles som ekstra flødeskum på lagkagen.
Er du endnu ikke hoppet over på min side, så sæt i gang. For her handler det ikke om hvordan vi kan pynte på alt det ydre, så vores liv fremstår mere perfekt. Men om den skinbarlige sandhed, uden tomme facader. Det er alligevel ikke til at holde ud at leve i, i længden.