At alt omkring os rummer en energi, er noget kineseserbe observerede for mange tusinde år siden. De iagttog naturen, og kunne se, at alt omkring dem, kun kunne eksistere hvis der var harmoni. Som lys og mørke, regn og tørke, varme og kulde. Alt eksisterede i naturen, helt haturligt, men i balance. Derfor anvendes Feng Shui også ud fra at, alt er levende, alt er forbundet og at alt forandrer sig.
Alle vores omgivelser, vores ting, job og familie rummer alle en energi der påvirker os positivt eller negativt. Hvis vi feks har en sur moster vil hendes energi være negativ, og hun vil påvirke dig negativt, og i værste fald gøre at din egen energi bliver negativ. På samme måde som den stol du hader, men som alligevel får lov at stå og fylde i dit hjem. Vi har et forhold til denne dame, således at vi er forbundet med den energi hun udsender. Og på samme måde forbindes vi med de ting vi omgiver os med i vores hjem. Vælger vi at reagere som den sure moster, og sende samme energi tilbage, så ændrer du pludselig energi, hvis du før var positiv. Du kan også vælge at sende et smil tilbage, og lade din energi være upåvirket. Uanset hvad, så vil der ske en forandring. Du tager måske afstand til hende næste gang, hun bløder måske lidt op, og jeres forhold ændrer sig, eller du bliver negativ som hende.
Forestil dig, hvordan dette kan overføres til dine ejendele. Alle dine ting vækker enten gode eller dårlige energier i dig. Selv om dine ting ikke som sådan er levende, så rummer de stadig en positiv, negativ eller neutral energi i den måde du oplever dem på. For mange ligegyldige eller negative energier dine ting udsender, jo større negativ påvirkning vil dine ting have på dig, når du opholder dig i dit hjem. Hvis du nu ændrer på energien, og får ændret på dit forhold til dine ting. Feks ved at tilføre nye farver til dit hjem, mere optimal placering af dine møbler eller sortere ud i dine ting, så kan du ikke undgå, at det skaber forandring i dit hjem og i dig.
At betragte hver af dine ting som en levende genstand kan være lidt af en udfordring. Det virker måske lidt fjollet i starten. Men prøv at finde en ting som du egentlig har et lidt ligegyldigt forhold til, og så en af dine absolutte ynglingsting. Prøv så at holde de to ting op imod hinanden. Hvis du kan fornemme en forskel i din sjæl når du kigger på de to ting, så har du fat i det rigtige sted. Du må gerne kunne mærke den glæde der opstår i dig når du kigger på dine ynglingsting. Det kan være en bestemt farve du elsker, gode minder fra din barndom eller noget du bare syntes er smukt. Og det er den fornemmelse du skal gå efter hvis du ønsker at skabe et hjem for sjælen.