Jeg har glædet mig vildt meget til i dag, og til at dele netop dette baguaområde med dig. For hvis der findes mirakelmidler inden for Feng Shui, så er jeg overbevist om, at et af de aller største mirakler, det ligger rigtig godt gemt i dette område. Men som med alt andet, så er det dig selv der må grave svaret frem i dit eget liv.

Området for visdom og selvindsigt ligger i nederste, venstre hjørne af dit hjem. Det er her du ind imellem kan stå lidt i vejen for dig selv og det liv du gerne vil leve. For at vi er i stand til at træffe de rigtige valg i livet, er vi konstant på arbejde med os selv. Vil tilegner os nye kompetencer, finder ny viden og lærer os selv bedre at kende for hver dag der går. Men er vi ikke i stand til at leve det vi ved, får vi aldrig handlet og truffet de rigtige beslutninger, så kommer vi heller ikke rigtig der hen hvor vi ønsker. Det handler om at finde den bedste og rette vej for dig.

imageDu støtter området for visdom og selvindsigt med de blå farver samt farven sort. Bøger om visdom, kloge personer eller symboler på visdom og selvindsigt. Området må gerne have en stemning af ro og fordybelse, og ting med patina der nærmest har levet et helt liv, og derfor også signalerer en vis form for modenhed, vil også støtte området.

Enhver søgen og tilegnelse af ny visdom og viden, starter med en undren. Tænk bare på de små og uvidende børn der kan spørge i et væk, om de mærkeligste ting igen og igen. De søger ny viden, og hvis de ikke spørger, hvordan skulle de så blive klogere. Det er ok at du ikke ved alt, det er ofte det der giver os lysten til at udforske nye emner, gøre os klogere og inspirere os. Det er bestemt en fantastisk egenskab der gør, at chancen for at vi nogensinde kommer til at kede os ihjel er højst usandsynlig. Men du er nødt til først at erkende at du ikke ved alt, nødt til at indrømme at du har behov for at lære noget nyt. Vi kan umuligt vide alt, men vi har hele livet til at tilegne os alt den skønneste viden, udvikle os selv og vores liv til et endnu mere berigende liv.

imageDet siges, at visdom er intelligent kærlighed i handling, for ingen bliver vise af at læse og huske, hvad de vise siger, men kun af at gøre, som de siger. Du må altså praktisere din visdom, i overensstemmelse med det liv du gerne vil leve.

Dette område kan være lidt af et mirakel at arbejde med, det kan nemlig gemme på uanede muligheder for forandring, næsten lidt som “the missing link”. Det er her vi bøvler med alt det vi burde gøre, men ikke gør. Alt det vi godt ved, men alligevel ikke efterlever. Først i det øjeblik du indser, at alt din brok over umulige unger og en håbløs mand, ikke ændrer sig før du erkender at løsningen er, at du selv stopper med at brokke dig. At din manglende energi skyldes de valg du tager hver eneste dag ift din kost, din måde at behandle dig selv på, og alle de energidræbende ting du fylder dit liv med. At den kærlighed du modtager fra andre mennesker altid afspejler den kærlighed du viser dig selv. Alle områder i dit liv handler i sidste ende om dine valg og dine handlinger. Først i det øjeblik du indser, at det er dig selv der må sluge kamelen for at skabe forandringer og komme videre mod målet, sker miraklet. Det i sig selv, kan være en kæmpe kamel at skulle sluge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *