Jeg hader rod, ja stort set alt slags rod. Røde tal på mobilen, der vidner om ulæste mails og opdateringer. Jeg kan blive død irriteret over ungernes iPad, når der pludselig står 25 opdateringer, der ikke lige er klaret. Rod på køkkenbordet, på gulvet og ting der ikke lige er kommet på plads endnu. Jeg bruger hellere en halv time inden jeg går i seng på at rydde op, end at vågne op til et rodet rum. Sjovt nok, var jeg vist lidt af et rovedhoved som barn, og er det også stadig. Når jeg en gang imellem blev beordret at rydde op på værelset inden rengøringskonen kom, kunne det tage mig hele dagen at rydde op. Nogle gange blev jeg endda ikke færdig inden hun kom, og jeg fik ikke gjort rent. Andre gange gik det rigtig fint, indtil det sidste blev kastet hulter til bulter ned i en stor skuffe. Egentlig ret fint med sådan en kæmpe rodeskuffe, når nu alt andet var blevet så smukt organiseret.
Det er faktisk lige præcis det der er hele problemet. Det er ikke bare på mobilen, de synlige flader og i skabet jeg har brug for orden. Alt må gerne være på deres rette plads, og helst se smukt ud samtidig. I skuffer og skabe, rundt omkring i mit hjem. Jeg hader nemlig at rende rund og lede efter mine ting, og når alting nu engang har fået en bestemt plads, så må det meget gerne forblive sådan. Måske også et behov for at have styr på mine ting, måske fordi det giver mig ro, at jeg ved nøjagtig hvor mine ting befinder sig. Men sandheden er, at jeg elsker at rydde op, fordi resultatet giver mig ro og overskud. Rod er som en torn i øjet, der bliver ved med at genere indtil jeg piller den ud. Heldigvis har jeg en dreng, der dagligt har LEGO spredt ud over hele gulvet. Nogle dage endda både på værelset og i stuen. Han minder mig om, at det er ok at rode lidt, for legen er nogle gange ikke slut når han går i seng, og så må jeg lade det ligge til næste dag. Og der skal samtidig være plads til samvær og nærvær, og plads til rod.
Måske er det fordi vores rod ofte vidner om, at vi har haft lidt for travlt, været lidt for ustrukturerede eller taget beslutninger med hovedet lidt under armen. Det ses i hvert fald tydeligt på vores omgivelser, når vi ikke lige har haft tid til at tage hånd om vores ting. Og samtidig vidner det ofte om, at vi i samme periode ikke har haft tid til at tage hånd om os selv. Vi mangler energi til at få tingene fulgt til dørs, og det hober sig derfor op. Uanset hvad, så er det skønneste ved alt det rod, at lige så snart du begynder at forholde dig til det, og gøre noget ved det, så løfter du samtidig energien i dine omgivelser og dig selv. Ikke nok med at dine omgivelser bliver skønnere. Du bliver befriet for de ting der tager plads i dit liv, men som egenlig ikke gavner dig mere. De ting der samtidig sørger for, at der ikke er plads til nye skønne ting i dit liv. Klædeskabet er et meget godt eksempel på dette, hvor mange gemmer alt for mange ting, de alligevel aldrig bruger. Men du overser sikkert også alle de skønne ting du har i skabet, hvis det er fuldstændig proppet. Og hvordan skulle der nogen sinde blive plads til nye skønne ting, uden du har dårlig samvittighed over et overfyldt skab, hvis du aldrig får ryddet ud i det ?