Det er ikke altid det letteste, at se sandheden i øjnene.
Når det gælder alle andre, er vi sjældent svære at få til at fortælle vidt og bredt om hvad vi mener, kan lide og ikke lide, og komme med alverdens gode råd. Endda på trods af, at vi overhovedet ikke er blevet bedt om at komme med vores mening. I hvert fald med mindre man er sådan en fidus som mig, der hader alle andres tilfældige, gode råd, så derfor hellere vil vælge at holde min mund.
Men alle vores egen løgne og bedrag. Hvor længe kan der ofte ikke gå, før vi får øjnene op for løgne vi måske i en evighed har fortalt os selv. Det føles langt lettere at give andre skylden for alle ens problemer, end at tage hele ansvaret selv.
Problemet opstår bare ofte, når vi efter længere tids forsøg indser, at vi ikke kan gå rundt og forme alle andre til af passe ind i vores ide om den perfekte verden.
Problemet opstår ofte, når vi indser, at den eneste vi kan forandre på, er os selv. Mens de løgne vi har spottet, kun kan forandres hvis vi selv tager ansvaret, og skaber forandringen selv.
Problemet er nemlig ofte, at det er os selv det går ud over. Det er os selv der mærker skavanker, stress eller mismod når vi igennem længere tid har levet på en løgn, der ikke lever op til den version af os selv, vi inderst inde godt ved vi er beregnet til at leve. Vi mærker så tydeligt den smerte vi påfører os selv, når vi fortsætter med at nøjes med noget utilfredsstillende og ligegyldigt. Det virker måske lettere at lade stå til, men intet forandres, hvis du ikke handler anderledes.
Problemet, det er ikke et større problem, end at du har magten til at forandre det. Det er dig der bærer rundt på den styrke der skal til, for at skabe en anden virkelighed. Det er dig der mærker drivkraften igennem et stort ønske om, at leve i en anden version af din virkelighed. Det er dig der skal beslutte, om du gider fortsætte der hvor du er, eller se sandheden i øjnene, og gøre det der skal til.