Jeg havde svært ved at finde tilbage til min fulde styrke, og bildte mig selv ind, at jeg var svag. På trods af, at jeg havde klaret det hele selv, uden at slække på standarden, og stadig stod jeg mere solidt end nogensinde før.

Jeg havde svært ved at finde tilbage til følelsen af, at jeg havde gjort det godt nok. På trods af, at jeg vidste, jeg altid gjorde mit bedste, og aldrig kunne drømme om at gå på kompromis eller lade nøjes med.

Jeg havde svært ved at slippe tanken om, at jeg kunne have gjort det bedre, og at jeg et sted undervejs havde givet slip på den råstyrke der boede i mit indre.

Men jeg havde også valgt at lytte til den løgn jeg havde fortalt mig selv. Jeg havde haft så travlt med at gøre alt det bedste, været meget bevidst om ikke at gå ned på et niveau jeg ikke ønskede at være på, og jeg havde undervejs skabt en fantastisk og magisk transformation, både i mit indre og mine ydre omgivelser.

Men jeg havde også opdaget, at der ikke var lang vej “tilbage” til troen på, at jeg ikke var god nok. Troen på, at jeg var forkert og gjorde alting på en mærkelig og anderledes måde. Troen på, at jeg ikke var så meget værd, med mindre jeg kunne præstere max og konstant skabe nye, målbare resultater.

Som en gammel grammofon, der fortsatte med at køre i den samme rille. Hver gang jeg kunne føle mig en smule brugt, hver gang jeg syntes det var lidt op af bakke, hver gang jeg kunne mærke en snært af tvivl på, om jeg nu havde gjort alt det rigtige. Hver gang fandt frygten, tvivlen og fortiden tilbage.

Selv om jeg overhovedet ikke troede på den gamle løgnhistorie længere. Selv om folk kunne sige og mene hvad de ville, uden det længere påvirkede mig. Selv om jeg vidste, at jeg kunne gøre præcis hvad jeg ville med mit liv, uden det kom andre end mig selv ved. Så kunne jeg stadig mærke den gamle, velkendte følelse.

Det var nemlig også lige præcis det der gjorde, at jeg kunne vende styrket tilbage, og fortsætte. Det var præcis det der fik mig til at gå to skridt fremad, i stedet for bare at vælge den lette løsning, og give op. Fordi jeg vidste, det aldrig mere skulle være en del af mit liv. Det var blot en reminder om, hvor jeg havde befundet mig, og hvorfor jeg havde valgt at flytte mig, i stedet for at blive siddende.

Det VAR min styrke, min standard og mit solide fundament, lige der. Forklædt som løgne, for at minde mig om, hvorfor det netop var så vigtigt. Den stemme, der fortalte mig, om alle de drømme, og ønsker jeg på fantastisk og magisk vis havde alt styrken til at transformere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *