Næsten alle jeg møder i disse dage taler om vejret. Blæsten, regnen og kulden, og omtaler alle det, som sådan noget øv vejr, noget vi ikke rigtig gider. Det kan næsten føles som om humøret automatisk daler lidt, når vi har sådan noget dårligt vejr. Vi syntes ikke rigtig vi kan være ude. Vi må pakke os ekstra ind for ikke at fryse og solen, den føles næsten ikke eksisterende bag alle de grå skyer på himlen.
Men hvad er det egentlig der påvirker os så meget i det her dårlige vejr ? Er det mangel på lys, for lys er jo det der giver os energi, som den kraftfulde lyskilde der vækker alt til live og får tingene til at ske. Er det de grå og lidt kedelige omgivelser, når træerne mister deres grønne blade, blomsterne visner og den smukke blå himmel forsvinder bag skyerne. Er det kulden der for os til at pakke os ekstra ind, måske næsten som et ekstra skjold, der lukker os endnu mere inde i os selv i mødet med vores omgivelser.
For kunne vi så, på trods af blæsten, regnen og kulden omgive os med masser af lys, smukke farver og varme, både i vores hjem og i mødet med vores omgivelser. Kunne vi så måske gøre sådan en øv dag til en skønnere dag ?