Nytår betyder ofte nye drømme. En nyt år, lidt som en ny tid, et skæringspunkt hvor næsten alt er muligt. Som den sprit nye kalender for det nye år. Fyldt med nye blanke sider til at skrive alle dine skønne ønsker og drømme.
Men hvis det er sådan det føles, hvorfor er det så vi ofte ikke kommer helt i mål. Hvorfor går vi død i projektet, mister lysten, energien eller målet. Jeg hørte forleden et indslag om netop disse nytårsforsæt, som mange ofte giver sig i kast med efter nytår. Hvordan vi ofte meget ambitiøse går i gang, måske med alt for høj hastighed, for derefter at miste pusten efter kort tid. For måske handler det i virkeligheden mere om at sætte barren lidt lavere, være lidt mere realistisk og så måske hellere bruge lidt længere tid på at nå i mål. For hvad betyder det egentlig, om du kommer lidt senere i mål, hvis bare du når i mål til sidst.
Du er altså nødt til at kunne se guleroden foran dig. Vi bliver alle overvældet af livet, af hverdagen. Så du er simpelthen nødt til at gøre det så synligt som overhovedet muligt, hvad det er du skal nå. Det må meget gerne føles som en kæmpe gave, det du får, når du har nået målet, i stedet for at du dagligt føler afsagn og straf for det du måske må give afkald på. Positiv tænkning var på et tidspunkt meget oppe at vende, og det handler måske i virkeligheden rigtig meget om, at du bliver endnu mere bevidst om alle de positive forandringer du skaber for dig selv, i stedet for alt det du finder negativt. Vi er desværre så fandens gode til at gokke os selv i hovedet konstant, med janteloven, med undskyldninger og at få ondt af os selv når vi syntes det bliver lidt for hårdt. Men det er ok, så længe du forstår, at hvis du virkelig ønsker dig den der lækre gulerod. Så må du altså fortsætte fremad.