At arbejde som Happy Home Therapist viser en masse skønne hjem. Alle går vi rundt med et eller andet vi gerne lige vil have fixet, noget vi godt kunne tænke os lige var lidt bedre. Det er aldrig rart at have økonomiske problemer, et job man hader eller knas i parforholdet. Men en af de ting jeg oplever, rummer den aller største glæde, det er at finde tilbage til sig selv. At finde den kærlighed, som vi alle rummer, og glædeligt deler ud af til vores nærmeste hver eneste dag, til os selv. Igen at kunne elske os selv, uden konstante forventninger, bebrejdelser, og grimme ord. Hvorfor har vi ofte så svært ved at elske os selv ?
Da jeg for snart fem år siden blev mor, skete der det, at jeg fortsatte med at proppe ting oven i alt det jeg lige skulle gøre. Jeg skulle godt nok ikke længere passe mit arbejde, men være hjemme og passe min søn. Men jeg havde lige brugt ni måneder på at fodre og bære rundt på min søn, og efterfølgende brugt 12 timer på at få ham ud. Hvilket fantastisk præstation min krop lige havde udrettet. Min krop var træt og brugt, og det var måske ikke så underligt, at den havde brug for lidt ro til at komme tilbage til normale omstændigheder igen. Sådan tænkte jeg bare overhovedet ikke, jeg tænkte kun på at få gjort alt det jeg plejede. Samtidig med at jeg skulle lære dette nye vidunder at kende, stadig levere føde til ham, som min krop skulle producere, døgnet rundt. Passe og pleje ham og give ham ubegrænset kærlighed, nærvær og omsorg. Måske ikke så mærkeligt, at min krop efter et halvt års tid havde det endnu mere elendigt, end lige efter fødslen. Jeg kunne knap nok rejse mig når jeg havde siddet ned, min lænd var fuldstændig ødelagt efter graviditeten, og havde ikke fået den nødvendige ro for at komme sig. Jeg tilsidesatte alle mine egne behov og følte mig presset, fordi jeg ikke havde energi til alt det jeg gerne ville. Måske ikke så mærkeligt at der ikke var så meget energi, når jeg aldrig havde tid til at fylde mit eget bæger op.
Hvorfor er det vi altid har så travlt med at gøre det bedste for alle andre, og hvorfor bliver vi ved med at sætte umenneskelige krav til os selv. Først i det øjeblik vi begynder at sætte os selv først på dagsordenen, og begynder at forstå, at vi først må fylde bægeret op før vi kan begynde at tømme det, først der finder vi vejen til at elske os selv.