Jeg har været lidt på tur i sidste uge. I hvert fald på en lille tur væk fra resten af verdenen.
Junior rendte pludselig rundt med røde øjne, og en lille smule feber, og moderen blev overmandet af træthed værre end et helt alderdomshjem. Så vi måtte til sidst slå os ned på sofaen, og har levet total afskåret fra resten af verdenen. Så meget, at junior til sidst var ved at kravle ind under huden på mig, og jeg jokede ham med, at vi da vist måtte have påmonteret lynlåse så han kunne lyne sig fast.
Jeg måtte lade indkøbsliste og et par ting jeg skulle ordtne ligge, og bare være, intet andet. Kender du det ? I starten kan det føles som om verden næsten går under, hvis du ikke lige får klaret det du nu skulle. Men i det øjeblik du giver slip, og bare koncentrerer dig om nuet, og det der er lige nu, så forsvinder alle de der åndssvage tanker, stille og roligt.
Jeg er tilbage igen i morgen, med nyt her på bloggen.
Vi ses.