Dette er den anden vej. Den anden vej til, at du måske kan finde mere af dig selv og elske dig selv lidt mere.

Måske lidt som en tråd til det, det handlede om i går, fortsætter vi i soveværelset. For mange af os har klædeskabet stående i soveværelset, så vi skal altså også forholde os til indholdet af klædeskabet når vi opholder os i soveværelset. Soveværelset er det mest private område vi har i vores hjem. Det er sjældent der vi nyder selvskab med familie og venner, og det er oftest forbeholdt os selv, en evt partner og måske vores børn mens de er små. Det er også her vi lader op til næste dag, så det er helt klart en fordel at vi har et soveværelse hvor vi kan falde til ro og slappe af.

imageMen det er faktisk muligt at skabe et soveværelse der kan langt mere end bare være det rum hvor du skal sove. Da det er det mest private rum, er det også det rum hvor vi kan tillade os at gøre lige præcis det vi har lyst til, uden at vi nødvendigvis behøver at forholde os til andres mening. Det kan derfor være et genialt sted at starte, hvis du har svært ved ikke at lade andres mening påvirke dig. Soveværelset skal som minimum indeholde en god seng at sove i. Det skal føles trygt og rart når du ligger dig i din seng og overgiver dig til søvnen. Dette kan du forbedre ved at placere sengen så du får bedst mulig rygstøtte, og med frit udsyn til rummets døre og vinduer, evt med en god, solid sengegavl. Dejligt blødt sengetøj, gerne i farver der ligger tæt på hudens farver. Dette vil føles mere behageligt mod din hud, fordi det giver et naturligt skær. Det lyder måske som ligegyldigt, men prøv at forestil dig hvilket unaturligt skær fx blå eller grønne farver vil skabe mod din hud. Samtidig har bløde og blide farver ofte den egenskab, at de virker mere beroligende end stærke signalfarver, der kan få blodtrykket til at stige eller på en eller anden måde får os til at vågne op. Tænk bare på advarselsskilte, lyssignaler eller naturens faresignaler, der ofte bruger stærke farver for at fange vores opmærksomhed.

Dit soveværelse er dit helt private rum, og alt det du vælger at putte ind i det rum bør være ren selvforkælelse, kun for dig. Det er ikke her du kræser for dine venner og familie, det er kun for dig, og derfor også et genialt sted at vise dig selv, at du er det aller skønneste værd. Det behøver ikke handle om det dyreste luksus, for at det føles rart. Men und dig selv at give dig selv den bedste seng du har råd til, det smukkeste sengetøj og at vågne op til et rum der får dig til at føle dig elsket, af dig selv. Mere om soveværelset.

Deler du rummet med en partner, så er det selvfølgelig vigtigt at i begge føler rummet er rart at være i. De fleste mænd har bestemt også gavn af, at soveværelset rummer en overvægt at de feminine kvaliteter. Det behøver overhovedet ikke være småblomstret og pusse nusset, men de fleste mænd har også brug for at være i kontakt med deres feminine side, for at kunne slappe af og overgive sig til søvnen. Det er også en fordel at rummet vækker dine sanser og lyst hvis du har en partner du gerne vil være intim med i rummet. Det er sjældent vi bare kan trykke på en on/off knap for at sætte tingene i gang. Så noget der tænder jer begge er bestemt en fordel i dette rum.

Vis mig dit soveværelse, og jeg vil ikke alene kunne fortælle dig om dit kærlighedsforhold til dig selv, men også om dit forhold til en evt partner. Måske lidt skræmmende, ikke sandt, men det er også derfor der er så meget kærlighed at hente, ved at arbejde mere bevidst med dette rum.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *