Den tredje vej handler om alle dine valg. Det handler om hvad du siger ja til, og hvornår du siger nej. Det at have det godt med sig selv og elske sig selv, det handler også i aller højeste grad om at gøre det du har lyst til.
Det nytter altså ikke noget, at du gang på gang ender med at træde dig selv over tæerne, bare for at gøre det bedste for alle andre. Forvent ikke at de kommer og forærer dig en medalje bagefter der kan opveje den dårlige følelse det giver, når du ikke har respekteret dine egne ønsker. Du skylder altså ikke andre at være deres lykkes smed, det er lige som med dig, deres eget ansvar. Det lyder måske lidt hårdt, og det er det også. For tro mig, den dag du selv er kørt ned pga dårlige valg, for meget stress eller for lidt tid til dig selv, der er det kun dig der er i stand til at trække dig selv op igen. Det hjælper selvfølgelig altid med en dejlig familie og gode venner, men ville du ikke hellere de valgte dig pga den du er, i stedet for pga alt det du gjorde.
Det kan være enorm svært at begynde at sige nej, hvis man altid har været vant til at sige ja. Dine nærmeste vil måske tro at du ikke er dig selv, fordi du pludselig træffer andre valg end dem du plejer at tage. Men det hjælper som regel at forklare sine omgivelser, at du lige nu har brug for noget andet, så vil de langt hen af vejen forstå. Eller også er det folk der måske bare har nydt godt af din gavmildhed. Hvis de er gode for dig, så tro på de bliver, og ellers skal i måske ikke videre sammen. Det er lidt noget andet med børn, det kræver som regel lidt tilvænning. Små børn har ikke nogen venteknap, det skal helst være her og nu, og mig først. Så tag et lille skridt af gangen, i den rigtige retning, og på en kærlig og omsorgsfuld måde. De fleste børn har tidligst en modnet hjernestamme omkring skolealderen, drengebørn til tider flere år senere end piger, så der er en absolut fornuftig forklaring på, at deres fornuft ikke er i helt samspil med deres behov endnu.
Tro på at du gør det bedste for dig selv. Det er hverken egoistisk eller snobbet, det du gør. En ting er, at du bliver et gladere menneske, men dine nærmeste vil også få en gladere partner, forældre osv. Det er mindst lige så givende for dem.