Jeg sidder og kigger efter lamper, og så alligevel ikke. Jeg ved nemlig udemærket godt hvilke lamper jeg drømmer om at købe, smukke glaspendler med rosafarvet glas, men sidder alligevel og kigger efter billigere alternativer.
Jeg fik endelig malet den skønne brune væg, jeg i snart fire måneder har taget tilløb til. Skal, skal ikke. Og da malingen først var i hus, krævede det kun en enkelt ledig stund at få det gjort. Det er det skønne ved projekter man har gået og ventet lidt på at komme i gang med, det kræver ikke megen overtalelse af sig selv, at få det gjort.
Men en mørkere vægfarve kræver også mere lys, så jeg er på et tidspunkt nødt til at finde noget mere belysning. Jeg har faktisk allerede fået penge til den ene af de to lamper, som jeg ønskede mig allerede i fødselsdagsgave.
Hvorfor er det så alligevel jeg sidder og kigger på andre muligheder. Det er jo ikke dem jeg drømmer om. Det er jo ikke dem jeg ønsker mig i mit hjem. Men vi er så sindsyg gode til at finde årsager til, at vi ikke skal give os selv det vi drømmer aller mest om. Vi syntes måske det er for dyrt, eller har vi måske helt fortjent det ? Tænk lige på, hvor mange ting vi ellers kunne bruge de penge til. Tøj til ungerne, praktiske ting til hverdagen eller bare de månedlige udgifter.
Problemet er bare, at hvis vi aldrig giver os selv, bare lidt af det vi går og drømmer om. Hvis vi altid vælger det næst bedste, eller den billigste løsning, så er det også nemt den følelse vi får omkring vores hjem. Nogle gange, kan det godt betale sig, at gå efter drømmen. Om du så skal spare op i flere måneder, eller måske spare lidt på nogle andre områder i en kort periode. Det er nemlig ofte de ting du virkelig drømmer om der kommer til at følge dig i mange år, som du elsker højt og vil bidrage med stor glæde i dit hjem