Hvad du ønsker, skal du få. Det lyder lidt for godt, til at være sandt, ikke ? Men hvem er det lige der siger, vi ikke kan få det vi ønsker os. Os selv, vores forældre, samfundet og de normer vi er opvokset med. For med janteloven, der fortæller os, at vi ikke skal tro vi er noget. Samfundet der gerne vil have vi passer ind, i den måde samfundet nu engang er skruet sammen på. Eller os selv og vores nærmeste, der som en indre stemme minder os om, at alt hvad der er anderledes, skiller sig ud, eller ikke lige passer ind, det er altså langt uden for rækkevidde.
Men hvad nu hvis vi går og drømmer om noget andet. At skifte spor og retning i livet. At tage chancer for at virkeliggøre en drøm. Eller bare sige b mens alle andre siger a. Hvorfor ikke gå efter drømmen. Hvem har bestemt, at det ikke er muligt ? Før vi har prøvet, er det umuligt at sige, om det er muligt. For er chancen for, at det er muligt, ikke mindst lige så stor som chancen for, at det er umuligt ?
Nogle år før det store årtusindeskifte, stod jeg stolt med eksamensbevis og en lille nål, et bevis på min uddannelse som sygeplejerske. Jeg elskede, at jeg kunne hjælpe andre mennesker, gøre en forskel, og berøre følelser og situationer der ofte kom dybt ind under huden. Min krop og min sjæl elskede det derimod ikke. Efterhånden som arbejdspresset i det offentlige voksede. Mine arbejdstider blev mere og mere skiftende, og tonen på arbejdspladsen blev mere og mere styret af janteloven, sagde den mere og mere fra. Min krop kan stadig huske lige så tydeligt, når jeg efter adskillige nattevagter kørte hjem, mens mit hjerte galopperede, som havde jeg lige været udsat for et kæmpe chok. Når jeg gang på gang fik voldsom migræne, kvalme og ikke kunne tåle den mindste smule lys.
Men jeg måtte til sidst sige stop, jeg kunne ikke fortsætte, uanset hvad. Jeg har nemlig lært at stole på mig selv. Lært at stå ved min egen mening, og sige fra. Alle de undrende spørgsmål, og at jeg kunne finde på, at vælge noget mindre prestigefyldt, som at tage et kæmpe skridt ned af stigen, det forargede helt sikkert en masse. Men jeg var fuldstændig ligeglad. Jeg kunne nemlig mærke det var det helt rigtige for mig. Jeg har ikke et eneste sekundt fortrudt. Jeg har ikke en eneste gang følt, at mit arbejde ikke var meningsfuldt, selv om jeg havde en “fin” uddannelse i bagagen jeg ikke brugte.
Det har givet mig plads i mit liv til at finde en ny drøm. En ny passion der giver mig glæde i mit liv, som min krop og sjæl elsker, og hvor jeg kan gøre en forskel. Nogle gange skal vi først give slip på noget andet, før vi kan se nye muligheder. Min vej til en ny, meningsfyldt drøm, min passion, har været lang. Men netop denne vej har været nødvendig for mig, for at jeg kunne finde frem. Finde mig selv og det der var det rigtige for mig. Samtidig har det også givet mulighed for, at jeg undervejs har fået opfyldt en masse andre drømme.
Hvad drømmer du om? Måske har du ikke helt svaret. Men hvis du altid husker at være tro mod dig selv, så er du helt sikkert på rette vej.