Er du ofte bange ? Bange for hvad der kommer til at ske i dit liv, af forandringer, nye ting eller at det du inderst inde drømmer om, aldrig kommer til at ske. Vil du hellere holde fast i alt det trygge og vante, og måske oven i købet lade dig nøjes med. I stedet for at gå efter det du virkelig drømmer om ?
Jeg er, eller jeg har i hvert fald været det. Været bange for at svigte mit barn og være en dårlig mor. Været bange for at stå alene med et ansvar og opgaver, som jeg ikke kunne klare alene, og ikke være i stand til at leve op til alt det jeg ønskede at være. Men jeg ved også godt, at jeg aldrig kommer til at stå alene. Jeg ved, at der altid vil være noget der samler mig op hvis jeg falder.
Da jeg var barn, og mens jeg voksede op, var jeg altid omgivet at omsorg og kærlighed fra min familie. Vi boede tæt på begge mine bedsteforældre, og der var altid nogen der havde tid til mig. Ikke som i at tage på alverdens ture, og underholde mig. Men som i at lade mig deltage i hverdagens gøremål, på stort set lige fod med alle andre. Om det så var at hjælpe til i haven, gøre rent eller pudse sølvtøj ved spisebordet, og kunne jeg det ikke, så fik jeg det lært. Jeg var ikke i vejen, eller blev bedt om at se fjernsyn i stedet for, så jeg ikke forstyrrede. Ind imellem var der tid til kortspil, småture og andet sjovt, men det var ikke det der var det altafgørende. Det var samværet, det var det at være en del af det der foregik i hverdagen, og at der var plads til mig.
I dag er det stadig en meget stor del af min identitet. Jeg værdsætter alle de værdier jeg fik med mig fra familien, fra min barndom, som den dyrebareste skat. Det er også det jeg ser som den største og mest værdifulde gave jeg kan give videre til min søn. Også selv om vi ikke er den komplette kernefamilie længere. Så har jeg stadig mulighed for at give det videre til ham. Jeg bærer stadig rundt på den styrke det har givet mig, og det er der altid til at samle mig op hvis jeg falder. For jeg ved, at samtidig med at det gør mig til en stor del af den jeg er i dag, så er det også det der gør, at jeg altid vil kunne give min søn lige præcis det han har brug for, uanset hvordan tingene ellers ser ud.
Du kan nemlig klare lige præcis det du vil, så længe du er tro mod dine egne værdier, og dine styrker, som de rødder der forgrener sig dybt ned i jorden, og gør at du ikke blæser omkuld når stormen raser. Om det så er med is i maven og søvnløse nætter du springer ud. Så tro på at faldskærmen folder sig ud inden du rammer jorden igen. Alt du behøver for at leve det liv du ønsker dig, det er der allerede i dig selv.