Har du elsket dit hjem i dag? Sådan gjort noget helt særligt, som du bare kunne se det trængte til? Vi taler normalt ikke til “døde” ting i vores hverdag. Måske nogle lidt med blomsterne, ind imellem, måske mens vi føler os lidt tosset, med os selv. Men vores hjem, det er ikke lige det der lige først falder os ind. Hvornår har du sidst bare taget dig en stille stund i dit hjem, uden nogen form for forstyrrelse, og bare kigget dig omkring? Hvordan står det egentlig til?

Har du elsket dit hjem i dag?
Har du elsket dit hjem i dag?

Planten ovre i vindueskarmen har måske været død i næsten 14 dage. En gammel kommode, som du egentlig hader, står stadig midt i stuen, selv om du egentlig ikke bruger den mere. Håndklæderne på badeværelser er så forvaskede, at du næsten ikke kan se farven længere. Og i lampen har du endnu ikke fået skiftet den pære der sprang i sidste uge. Hvad tror du dit hjem ville fortælle dig, hvis det kunne tale. Måske at det føler sig en smule forsømt og overset. Det er trods alt her du skal kunne slappe af, lade op, og nyde livet når du holder fri. Så hvorfor ikke optimere det til det bedste du kan?

Desværre behandler vi ofte os selv på samme måde. Men ved at optimere dit hjem, og give dig selv det bedste, skaber vi samtidig plads til noget bedre i os selv, og til os selv.
Hvem gider feks købe lækkert mad til sig selv, hvis køleskabet er fyldt med halvdårlige fødevarer og køkkenet er fyldt med snavset opvask. Hvem gider og gå tidlig i seng for at vågne frisk og veludhvilet, hvis sengetøjet er stift og kradser, og soveværelset fyldt med rod og vasketøj.
Så husk at elske dit hjem og dig selv, som du elsker dine børn, din familie, dine nærmeste. Du fortjener det bedste, og den bedste til at give dig det, er dig selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *