Din sjæl, din indre stemme. Ja hvad betyder det egentlig, det der med sjælen.
For mig handler det om at være sig selv. Den du er, uden for mange påduttede etiketter fra andre. Når du er dig, kan du slappe af, når du har brug for det, uden dårlig samvittighed. Du kan male hoveddøren rød, uden at tænke på hvad naboerne nu tænker. Du kan frem for alt bare have fred med dig selv, uden konstant skulle præstere for at føle dig værdsat. At skabe de fysiske rammer, de omgivelser vi hver især har behov for, for at have det godt med os selv, det er hjem for sjælen for mig.
At omgive mig med de ting jeg elsker, gør mig glad og vækker mine sanser. Når jeg føler mig levende, godt tilpas og glad. Så trives min sjæl. Så fyldes mit indre med energi og glæde, og jeg er ikke konstant afhængig af andres energi, for at have det godt. Det er hjem for sjælen for mig.