Hvad er det egentlig vi går og prøver på, i det her liv ? At få enderne til at hænge sammen ? At få fikset alt og alle hver eneste dag, så vi kan lukke øjnene hver aften med visheden om, at vi har gjort “vores pligt”. At vi endnu en dag nåede “næsten” alt det vi skulle, mens vi fortsætter med at rende rundt i et hamsterhjul uden retning, men udelukkende kører i samme, gamle, opslidende og ligegyldige ring.
Et liv uden nogen særlig retning eller mål. Et liv uden andet, end sure og ligegyldige pligter. Et liv med samme genkendelighed og forudsigelighed, som den foregående dag, og den foregående dag osv. En dag hvor livsglæden pludselig er som at finde en nål i en høstak, en nærmest umulig opgave. For hvor skal man starte, hvor skal man begynde, hvornår skal man lige få tid, og det er også alle de andres skyld, for der er hele tiden nogen der rykker i dig.
Men du starter præcis der hvor du ved du havde den sidst. Du begynder præcis der, hvor du ved der i hvert fald ligger en lille snert af noget, der kan få dig helt op at ringe. Du starter der, hvor du begynder at mærke et lille glimt af glæden igen. Ikke der hvor du tror det kræver artige børn, et større hus eller en mere lækker mand, før du finder glæden tilbage i dit liv. Du finder tilbage til glæden i dig selv, og via alle de små og lettilgængelige ting du alligevel er omgivet af, hver eneste dag.
Du gør det ikke i morgen, om en time eller når der lige er tid i kalenderen. Men du gør det NU. Du gør det hver eneste gang du mærker den snert af længsel efter glæden. Du gør det hver gang du føler dig fastlåst, tidspresset, eller er ved at drukne i dit eget brok. Der kommer aldrig et mere rigtigt tidspunkt, end det tidspunkt du selv tager, netop fordi det er nødvendigt. Alle andre dårlige undskyldninger er fuldstændig ligegyldige, hvis du ikke giver det nødvendige øjeblik til dig selv, så kommer der aldrig til at ske nogen ændring i dit liv. Spørgsmålet er kun, hvilken retning du ønsker at bevæge dig i ?
Alle de andre, er i dette øjeblik dybest set ligegyldige. For du skaber kun tid og plads til dig selv, hvis du samtidig viser alle andre, at det er det du gør. Du behøver ikke undskylde fordi du bruger tid på dig selv. Der er sjældent nogen der dør uden “service” – moderen mm. kører forbi ens sæde hvert 5 minut. Så tag det roligt, så uundværlig er der ingen af os der er. Alle voksne mennesker er dybest set i stand til at klare sig selv, specielt hvis det gælder artens overlevelse. Så de kan sagtens klare sig selv. Men før de kan forstå det, er du nødt til at vise dem, at det er sådan det er. Det er muligt du stadig render rundt og mener, at det er alt og alle mulige andre der tager din tid. Men du er den eneste der har retten til at bestemme, hvad du vil bruge DIN tid på. Du er nødt til at holde fast på den tid du har skænket dig selv, og de andre må lære at vente, til du har tid igen.
Det er sikkert ikke den værste byttehandel, for hvis det resulterer i en gladere dig, så burde det glæde alle dine nærmeste mindst lige så meget. Hvis ikke, så er der desværre også mennesker der kan udse sig et nemt bytte, af kærlige, omsorgsfulde og givende mennesker. Bare rolig, de forsvinder ganske sikkert helt af sig selv, når du forhåbentlig ikke længere behøver servicere alt og alle.