At skabe glæde i dine omgivelser, skaber glæde i dig. Men hvad gør du lige, hvis du ikke er helt sikker på, hvad der egentlig gør dig glad? Et godt sted at starte din søgen, kan være at tænke på, hvad der i hvert fald ikke gør dig glad. Ofte gemmer vi ting, vi egentlig ikke bryder os om, alene pga prisen vi har givet for det, en gave fra en god ven, eller bare ikke lige har taget os sammen til at smide det ud.
At skille sig af med det vi ikke rigtig bryder os om, kan være en rigtig god start. Vi skaber samtidig plads, og der opstår måske oven i købet nye drømme.

Inden du flyver ud i verden og skaffer nye ting, så prøv at se på dit hjem med nye øjne. Kan indretningen forbedres, kommoden males i din yndlingsfarve, eller har du skønne skatte gemt i skabet, der burde nydes noget mere? Ofte er det ganske få ting der skal til. Glæden til dit hjem kommer, når dit hjem afspejler dig. Så hvad gør dig glad, sådan rigtig glad, så det kan mærkes?

GetAttachment[1]

Søg inspiration hvor du kan. Riv billeder ud af magasiner, og lav gerne en collage til inspiration, så du finder det helt rigtige inden du går ud og investere penge i det. Ofte kan en ny farve, eller en ny måde at sætte tingene sammen på, skabe en ny og skøn energi i dit hjem. Bland gerne nyt og gammelt, det giver personlighed og den dynamik, der får netop dit hjem til at afspejle dig.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *