Jeg har været igang med penslen, igen. Som sådan er der ikke så meget nyt i det. Jeg har egentlig altid malet meget, helt fra mit første kollegieværelse på sygeplejerskeskolen og i alle mine boliger siden. Men denne gang har jeg kastet mig over noget andet.
Jeg har igennem ret lang tid været på jagt efter to nye, smykke lampeskærme til et par bordlamper jeg har. Dette har vist sig at være lidt af en udfordring, da målene ikke lige er standart. Jeg havde således, som sidste udvej, fundet nogle smukke velourskærme i en lækker interiørbutik på Sjælland, til en mindre formue. Men jeg har valgt dem fra, til fordel for en mere lækker stol til kontoret, hvorfor det får du svaret på til sidst.
I stedet valgte jeg at male de to lampeskærme der allerede sad på lamperne. Med sådan noget kalkmaling blandet op med lidt vand. I øvrigt en rest fra det maling jeg har brugt til at male det store skab der også står i rummet. Det giver en smuk mat overflade, godt nok ikke som velour, men stadig langt bedre til rummet end de hvide der sad på før.
Vores underviser fra Happy Home Therapist uddannelsen, Ranvita la Cour fortalte af erfaring, efter alle de konsultationer hun har haft gennem årene. At nogle af de mest fantasifulde, kreative og personlige hjem, det kunne ofte findes hos folk der havde haft lidt begrænsede midler til at indrette deres hjem. De bliver lidt tvungen til at skabe noget med det de har, og tænke lidt utraditionel og ud af boxen. Et hjem med ting du delvist selv har skabt, det bliver også lidt mere som en del af dig, når du selv har lagt tid og energi i projektet.
Er du i den situation at du stort set kan købe det du vil, så sørg stadig for at skabe personlighed i dit hjem. Brug lækre antikviteter med personlighed og sjæl. Selv om du ikke har masser af arvegods stående du kan bruge i dit hjem, kan du måske stadig godt finde ting der vækker gode minder fra din opvækst. Lignende ting, som det du kan mindes fra dit bardomshjem, eller ting du bare syntes er smukke, vil stadig skabe mere stemning i dit hjem, end nye minimalistiske eller nyproducerede møbler.
Til sidst lidt om det med stolen til mit kontor. I Feng Shui siger man jo, at alle ting taler. Så hvis du vil have succes i din karriere, din livsvej her i livet, både fagligt og personligt, så kig engang på din kontorstol og fortæl mig hvad den siger om din bussines ? Sidder du på en ustabil og spinkel stol, en god, solid kontorstol eller bare den lækreste stol du kunne finde ? Hvis du vil have succes, så må du som minimum opføre dig, som om du har det. Uanset om det er familiens privatøkonomi eller virksomhedens regnskaber du sidder med. Hvis du skulle bedømme en forretnings m/k ud fra stolen, ville du så tænke vedkommende med den ustabile og spinkle stol som havende mest succes, eller vedkommende med den solide/lækre stol ? En ambitiøs forretnings m/k skal virke troværdig og seriøs, og må gerne signalere at man har succes. Hvem ville du fx hyre til jobbet hvis du skulle vælge mellem en usikker, “undskyld jeg er her” – type, eller en selvsikker “jeg har styr på tingene” – type? Hvilken følelse ville det give dig, at sidde i den ustabile kontra den solide stol, når du skulle udføre din bussines ?