Jeg følte, jeg havde kæmpet og knoklet for at komme i mål, og alligevel gik jeg rundt med en irriterende følelse af, ikke at være kommet ret langt.
Jeg havde en ide om, at alt det jeg havde arbejdet for, alle de valg jeg havde truffet og alt det jeg havde valgt både til og fra, på et tidspunkt skulle begynde at vise sig på en eller anden måde, i min virkelighed. Som et træ jeg havde plantet, passet, gødet og vandet i flere år, endelig begyndte at bære en frugt jeg kunne høste af.
For hvem har ikke ind imellem lyst til at give op, når alle ens anstrengelser ikke virker til at gøre en væsentlig forskel. Hvem har ikke ind imellem lyst til bare at lade det hele ligge, og lege sig til at det hele kan være ligegyldigt, når det ikke lige altid går som man ønsker sig.
Sandheden var i øvrigt en helt anden, end jeg gik og troede. Sandheden var, at jeg var nået milevidt i forhold til før, uden at det helt var gået op for mig. Sandheden var, at jeg til forskel fra før, hvor jeg havde accepteret mindre en jeg fortjente i mit liv, nu stod tilbage med alt det der gav mening. Der befandt sig ikke særlig mange ligegyldige og overfladiske ting i mit liv. Der var ikke ret mange steder jeg havde nøjes med eller gået på kompromis. Men jeg havde bevidst valgt første prioritet, kvalitet og det bedste ind, hver eneste gang.
Jeg havde ikke slugt en masse kameler, lagt søvnløs om natten eller løget overfor mig selv, bare for at få fred. Jeg havde først og fremmest behandlet mig selv med alt den værdighed og respekt som jeg havde fortjent. Jeg havde givet mig selv alt det jeg havde krav på, det jeg ville have, og det der gjorde mig glad og lykkelig. Alt andet, det kunne jeg, uden at blinke lade ligge, for jeg vidste det ikke længere var mit.
Der var ikke længere plads til dem der ikke kunne behandle mig ordentlig, med løgne, manglende respekt og fordømmelse, for jeg var meget mere værd end det.
Jeg havde ikke behov for ligegyldigt skidt og ragelse til at fylde tomme følelsesmæssige huller i mit liv, jeg havde solgt og foræret det hele væk, og tilbage stod jeg nu med kærlighed og overdådig skønhed, i alt det jeg ejede.
Jeg havde ikke mere brug for negative tanker, bebrejdelse og kritik af mig selv. For dybest set havde jeg retten til at gøre nøjagtig som jeg havde lyst til, den eneste dommer var mig selv. Og jeg kunne ethundrede procent se mig selv i øjnene, i hvert eneste valg, tanke og handling.
Jeg var hverken en mekanisk robot uden tanker, følelser og reaktioner, eller en budistisk munk der udelukkende kunne leve af Love & Light. Men jeg er mig, uden behov for at definere, uden behov for at sætte i faste rammer, eller uden behov for at være på en bestemt måde, have bestemte holdninger eller bestemte leveregler.
I morgen er jeg måske en helt anden end i dag, med lyst til noget helt andet. Jeg lever mit liv, og der hvor det nu bringer mig hen. Men først og fremmest leves det fra et sted dybt inde i mig, hvor jeg VED hvem jeg er, jeg VED hvad jeg vil, og jeg VED hvad jeg er værd.
Måske ved jeg ikke hvem jeg er i morgen, men jeg ved hvem jeg er, lige her og nu, og det er i virkeligheden det eneste der er vigtigt for mig.
Jeg gider nemlig ikke spilde tiden på at tænke på alt det der er sket, og som jeg alligevel aldrig kan ændre på. Og jeg gider ikke spekulere, fundere, beregne og måske endda frygte fremtiden, den sker alligevel helt af sig selv, om jeg vil det eller ej.
Men jeg kan bestemme hvor jeg ønsker at befinde mig, når morgendagen kommer. Jeg bestemmer, om jeg så står omgivet af løgne eller autenticitet og ærlighed. Jeg bestemmer, om jeg befinder mig i et bjerg af ragelse og ligegyldige ting, eller udelukkende alt det jeg elsker. Jeg bestemmer, om jeg har skudt mig selv ned med selvkritik, bebrejdelse og negativitet, eller jeg møder mig selv med respekt, kærlighed og omsorg, uanset hvordan jeg så har det i morgen.
Det er nemlig udelukkende derfra jeg ønsker at høste mine frugter. Fra et ærligt og autentisk sted, hvor jeg kan høste alt det jeg elsker, og med følelsen af respekt, kærlighed og omsorg til mig selv.