I dag er det den 16. December, og efter sådan en omgang med udfordringer og at overskride sine egne grænser vil jeg meget gerne tilbage til lidt tryghed igen, min comfortzone. Jeg elsker det udtryk, som jeg også tidligere har talt om på bloggen, nemlig livmoderkvaliteter. Tryghed, comfort og næring. Specielt i denne ofte kolde, blæsende og mørke tid føles det næsten som uundværligt at kunne putte sig i plaid og bløde puder.
For knap to år siden var jeg på jagt efter tæpper til vores nye stue. Vi havde fået lagt nyt olieret egetræsgulv, og uanset hvor meget jeg elskede den varme og gyldne glød på vores nye og meget smukke gulv, så havde jeg også brug for nogle tæpper. Jeg havde tidligere haft et lækkert, lyst ryatæppe ved sofaen. Det var dog efterhånden blevet plettet, og jeg måtte have noget nyt. Jeg elsker at begrave tæerne i sådan et blødt, langhåret tæppe. Det var bare fuldstændig umuligt af finde. Jeg ved snart ikke hvor mange tæpper jeg fik lånt med hjem, uden at finde et eneste jeg kunne bruge. Heldigvis er vores indretning blevet lidt blødere igen, og det er blevet populært med tæpper i boligen igen. De der glatte overflader vi indretter os med. Det er næsten som en tur på skøjtebanen, fuldstændig umuligt at stå fast. Der er ikke tid til at stoppe op, mærke sig selv og fornemme tilstanden. Vi glider videre til det næste, altid på farten.
Det er det alle de der bløde textiler kan bidrage med til din bolig, til dit hjem. Det får dig til at standse op, og giver dig lysten til at blive lidt længere. Tænk bare på forskellen på en hård skalstol ved spisebordet kontra en blød, stofpolstret velourstol. Og ja det er måske praktisk, meget pænt og ingen spildtid i en presset tidsplan, for du har sku ikke lyst til at blive siddende ret læng. Jeg har i hvert fald ikke, og jeg har endda både læderhynde og lammeskind på min stol. Men jeg siger dig, sofaen kalder, med sine store bløde puder og varme plaid efter et måltid på sådan en hård stol.