I dag er det den 21. December, og selv om julen er lige rundt om hjørnet, vil jeg gerne lige holde en lille pause. En lille pause fra julen. Jeg syntes nemlig det er utrolig vigtigt, i denne tid, at vi også giver os selv lov til at tænke på noget andet. Der er julelys, nisser og gran over alt, og nogle er altså næsten ved at kaste op over alt det jul. Folk overalt i byen, der slæber rundt på enorme bæreposer proppet med gaver.

Men hvad gør man så lige, hvis man ikke må tænke på jul ? Ja, hvad gør du normalt når du skal forkæle dig selv ? Jeg kunne forkæle mig selv med en skøn bog,  lidt ekstra tid alene på badeværelser eller se en børnefilm med junior. Du kunne også rydde op i klædeskabet, pudse alle dine vinduer eller feje blade væk i indkørslen. Dette foreslår jeg ikke for at stresse dig yderligere, i denne måske i forvejen meget pressede tid. Men alle disse tre forslag vil skabe en fantastisk forandring i dit hjem og derfor også i dig. Det er nemlig alle ting der vil forbedre energien i dit hjem. Det at fjerne snavs og skidt på dine vinduer, det vil formentlig efter så mange dage med regn og blæst, få dem til at skinne igen, og lyset vil atter strømme uhindret ind i dit hjem. At feje blade væk i din indkørsel vil sætte bevægelse i gang udenfor dit hjem, og derfor også forbedre energien i de lidt døde områder igen. Og klædeskabet, enhver kvindes drøm, eller måske mareridt. Jeg elsker at rydde op i mit klædeskab. Ikke fordi jeg roder enormt, men jeg elsker bare at det ser smukt ud, måske en last efter 5 år i modebranchen. Jeg elsker også, at jeg løbende kan få fjernet alt det jeg ikke længere har brug for, det garanterer, at jeg stort set aldrig får fat i noget jeg ikke gider tage på alligevel. Det inspirerer mig til at bruge ting jeg måske lidt kan have glemt. Jeg er nemlig sådan indrettet, hvilket jeg i øvrigt tror er meget normalt, at jeg oftest tager det der ligger først for. Jeg skifter selvfølgelig lidt rundt på placeringen af tøjet i forhold til årstiderne. Men jeg udfordrer også mig selv lidt, ved at ligge ting forrest jeg gerne vil blive bedre til at bruge, så det ikke altid kun er de samme genkendelige ting der ryger på hver gang.

En meget sjov lille opgave kunne være, at lægge alt til side. Alle to doo lister, alle de tanker om alt det du burde, og i stedet finde de tanker frem, om det du længes aller mest efter lige nu. Det er måske lidt svært at nå en tur sydpå inden jul, hvis det er det du længes efter, men mindre kunne sikkert også gøre det. Prøv at finde noget du virkelig drømmer om, og som ville være muligt, og giv dig selv lov til at gøre det. Ofte kan vi leve rigtig længe på sådanne skønne ting, og du risikerer ikke at falde omkuld af udmattelse den 24. med opladede batterier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *