Som du måske allerede har hørt fra mine tidligere indlæg, så har jeg været på jagt efter et andet sted at slå mig ned. Mit eget sted, og et sted hvor jeg kunne føle mig rigtig hjemme.
Der gik egentlig heller ikke ret lang tid, fra det øjeblik det for alvor gik op for mig, at det var det jeg var nødt til at gøre, før jeg fandt det helt perfekte sted. For godt en måned siden dukkede det nemlig pludselig op i avisen en dag. At jeg overhovedet satte mig ned og bladrede boliganoncerne igennem, var lidt af et tilfælde. For jeg havde egentlig forsøgt at indstille mig på, at jeg måtte vente på et lille rækkehus jeg var skrevet op til. Det gik bare ikke ret godt med at affinde mig med den tanke. Da jeg et par dage senere kørte forbi huset, og ned af den villavej hvor det lå, vær jeg næsten ved at bryde ud i gråd. Det føltes så rigtigt, at det skulle være der hvor jeg skulle slå mig ned. Og jeg er dybt taknemmelig for, at det overhovedet kunne lade sig gøre.
Måske ikke lige verdens letteste opgave, med et hus fra 69, i original stand og en have der pga de efterhånden ældre beboere, ikke havde været passet de sidste mange år. Men alt dette kunne jeg naturligvis ændre på. Det var en udfordring jeg kunne klare, og alene det, at få lov at skabe nyt liv til denne skønne gamle have, med et gammelt æbletræ, et kirsebærtræ og blomstrende dronningebusk og rhododendron, det bliver et helt fantastisk projekt. Jeg kunne 100% se mig selv bo der, der var ikke noget jeg skulle undvære eller gå på kompromis med mig selv omkring, ud over det jeg over tid kunne lave om.
Jeg er allerede gået i gang med at klippe ned og grave hele haven igennem. For hele haven er nærmest groet til i ukrudt, forvoksede stauder og selvsåede træer. Selv om vi først lige har overtaget huset, er jeg allerede gået i gang med at male og flytte mine blomster ud i haven. Så snart huset er isoleret og der er sat nye vinduer i, så skal vi have ordnet de sidste indvendige ting. Og forhåbentlig når vi at nyde det sidste af sommeren i det nye hus.
Ellers gør det heller ikke så meget, jeg er nemlig allerede godt i gang, og bruger alt min tid i haven når det er godt vejr, og indendørs når det er dårligt. Det er tusinde gange bedre end at sidde med følelsen af at føle sig fastlåst, uden plads til at udfolde alle sine kreative ideer og mangle følelsen af at føle sig hjemme, som jeg gør i vores lejlighed.
Det er naturligvis derfor jeg har forsømt bloggen en del her på det sidste. Som alenemor er der nok at se til, når der samtidig er et helt hus at sætte i stand. Jeg glæder mig rigtig meget til, at jeg er klar med de første billeder fra vores nye hjem.