Enhver Transformation kan være svær. Uanset om du går med et ønske om at ændre kost, fordi du ønsker en sundere og stærkere krop. Være mere nærværende overfor dig selv og dine nærmeste, så du ikke spilder tiden på ligegyldige ting. Ændre din selvopfattelse eller bevidsthed pga stress, depression eller uhensigtsmæssige handlemønstre. Tage mere ansvar i dit liv, så du får større handlekraft til at gøre alt det du drømmer om.
Lige så mange forskellige livssituationer vi kan gå med, og have et ønske om at transformere, formentlig lige så mange steder ligger der muligheder for at starte din rejse. Den eneste der dybest set kender svaret på, hvad der er det mest rigtige for dig, er dig.
Jeg har altid haft en let adgang til glæden i mit liv. Altid den der var glad og smilende i mit møde med andre mennesker. Derfor har det også været min adgang til glæde, der har været en let adgang til min transformation.
Hver gang jeg har oplevet en mindre form for glæde, både i mig selv, men også i mine omgivelser, har det føltes let for mig at forvandle situationen, via glæden. Jeg har haft let ved at finde en anden løsning, netop via glæden. Jeg har haft let ved at transformere tilstande, netop via glæden. Når ting har føltes tunge, drænende og fastlåste, har det været glæden der har båret den drivkraft der skulle til, for at forvandle situationen.
Uanset, om det så handlede om min kost, min selvopfattelse, eller at tage mere ansvar for mit liv. Så ville jeg via min adgang til min indre glæde kunne transformere tilstandende, ved at benytte mig af min adgang, til min indre glæde.
Min glæde bliver således min drivkraft. Min glæde bliver den indikation jeg navigerer efter, i mit liv. Det er det “redskab” jeg kan anvende til at transformere eller opløse de tilstande jeg ikke længere ønsker mig. Min glæde er den rettesnor jeg benytter i enhver transformation, omkring min kost, omkring min selvopfattelse og omkring det ansvar jeg ønsker at tage.
Min glæde, er den dybeste følelse, som jeg genkender i min krop. Det er det jeg skal mærke, når jeg bevæger mig i den rigtige retning, og ellers ved jeg, jeg er på vej i forkert retning.