Hvordan indretter du dit hjem. Utraditionel eller som “alle” andre ? De fleste af os har nok lidt sådan en ubevidst indkodet måde at indrette os på. Lidt ligesom når vi af praktiske årsager placerer alle køkkentingene i køkkenet, alle plejeprodukter og shampo på badeværelset og størstedelen, alt tøjet i soveværelset. Men ud over dette, er der vel ikke ligefrem nogle nedskrevne regler for hvad man kan og må. Hvis bare man har de mest praktiske funktioner på plads.
Hvis du nu fx har skabt den skønneste afslappede stemning i dagligstuen, hvorfor så ikke skabe samme skønne stemning på badeværelset. Man kan nemlig skabe den skønneste luxuriøse stemning på badeværelset med bløde textiler, dæmpet belysning, stearinlys og blomster. Et rum som ellers ofte kan virke meget kold og upersonlig pga fliser og mange blanke overflader.
Hvorfor ikke placere din ynglingskunst i køkkenet, bruge skønne antikviteter og bløde tæpper i entréen eller indrette soveværelset i luxuriøs hotelstil. Utraditionel indretning skaber det der overraskelsesmoment der gør, at din indretning aldrig virker kedeligt. Der er absolut ingen grund til at køkken og bad skal være sterilt, entréen upersonlig og soveværelset kedeligt og koldt. Ikke hvis du vil skabe et hjem for sjælen.