De uforbeholdne og kreative børn. Uden tanker om hvordan, ønsker de sig det halve Fætter BR eller flyver en tur til månen på en stol. Den kreative og barnlige sjæl kender ingen grænser, og lader sig derfor heller ikke styre af det der ikke er muligt. For hvem skal egentlig bestemme det. Hvem siger egentlig, at det ikke er muligt, ud over vores egen indre stemme ?Det er også for dyrt, det har vi ikke råd til, eller hvad ville andre ikke tænke, for det gør man bare ikke. Men ofte er vores ønsker, drømme og de begrænsninger vi føler styret af os selv.
Godt nok er det, mig bekendt, endnu ikke sådan i helt konkret forstand muligt af flyve til månen på en stol. Men hvis vi egentlig bare ønsker os en tur til månen i fantasien, ja så er det faktisk muligt…
Som Pippi, der bor i Villa Villekulla, med sin abe hr. Nilsson, hendes hest Lille Gubben og en taske fyldt med guldpenge. Mens hendes far er negerkonge på en ø, klarer hun sig i huset uden forældre. På trods af trusler om børnehjem, besøg af tyveknægte og de voksnes mening om hendes forfærdelige opførsel. Så siger hun: Er man Pippi, så må man, kan man, og tør man alt. Så måske vi alle kunne lære lidt af Pippi?
Tænk nu, hvis jeg virkelig kunne, det der jeg inderst inde drømmer om. Hvad ville det egentlig kræve, og hvordan ville mit liv være, hvis jeg kunne?
Tro på, at selv du kan opnå det du virkelig drømmer om. Alting har en pris, og ja, når vi vælger noget til, vælger vi også noget fra. Men hvis vi ville vågne op hver morgen, og glæde os over, at vi tog netop det valg, er det så ikke det hele værd?