Hvis du kun gør det du kan gøre, vil du aldrig blive mere end det du er. Sætningen stammer fra en tur i biffen jeg havde med junior før påsken, hvor vi så Kong Fu Panda 3. Og det er altså ikke hver dag jeg oplever, at en tegnefilm i den grad kan opmuntre en til at tro på sig selv. At finde sig selv som den man i virkeligheden er, og derved finde alt den styrke og kraft som man i virkeligheden besidder.
Den store Kong Fu Master havde overladt jobbet som fører til pandaen Po, og efter han fejlede sine lederegenskaber overfor de andre, kom han bebrejdende tilbage til sin tidligere Master. Han kunne jo ikke klare jobbet, og den tidligere master svarede ham, at det vidste han godt, og alligevel havde han givet ham udfordringen. Hvorefter han gav ham de førstnævnte vise ord. Pandaen Po genfandt sin far, en panda som ham selv, og ikke den fulg han indtil for nyligt havde troet var hans far. Han tog tilbage til landsbyen hvor alle de andre pandaer boede, genfandt deres indre styrke, og hjalp hver en panda til at finde styrke i hver deres unikke egenskaber. For kun ved at finde deres indre styrke kunne de igen finde deres indre chi og derved bekæmpe ondskaben der truede dem alle.
Men hvorfor er det vi er så gode til at tvivle på os selv, og miste troen på at vi kan, bare fordi vi fejler en enkelt gang ? Hvis vi aldrig prøver, så kommer vi måske heller aldrig videre her i livet. Det er ikke altid vi har en mentor siddende, der tror på os og forsøger at skubbe os i den rigtige retning. Troen må ofte komme fra os selv. Velvidende, at det måske kommer til at give blødende sår på knæene når vi falder, at vi måske ind imellem vil tvivle på os selv og om vi er i stand til at klare udfordringen. Men når vi rejser os igen, lærer af vores mislykkede forsøg og fortsætter kampen, det er oftest der vi vokser og udvikler os allermest som det menneske vi er.