Jeg beklager meget hvis du har måtte gå forgæves her på bloggen i weekenden. Jeg har måske en lille smule dårlig samvittighed, men også kun en meget lille smule. Jeg har nemlig brugt min weekend på noget helt fantastisk, nemlig min søn.
Tiden med ham er 100 % uerstattelig, for jeg ved godt at han en dag bliver for stor til at gide bruge weekenden med hans mor, så jeg nyder hvert eneste sekund jeg har mulighed for at få. Til gengæld, så ved jeg også, at jeg har tusinde ting på programmet næste weekend, og at vi derfor begge havde behov for ekstra kvalitetstid denne weekend. Han bliver hentet af bedste efter børnehaven fredag eftermiddagen, og skal en tur til hendes frisør og klippes. Han nyder så meget at blive klippet der, og jeg får samtidig mulighed for at få klaret andre ting som jeg ved han absolut ikke gider. Selv om det er fantastisk skønt at være verdens bedste mor, så er det altså også meget rart med lidt tid uden Lego på hele stuegulvet og fuldstændig ro, uden forstyrrelser. Men jeg ved også allerede nu, at jeg på fredag vil hade, når jeg ikke skal hente ham i børnehaven om eftermiddagen. Savne ham når han ikke er hjemme hele eftermiddagen, og ikke kan putte ham og sige godnat når han skal sove.
Naturligvis ingen solskindsdag uden en tur ude i naturen, og der er altså ikke noget skønnere end når blomster, træer og buske får alvor begynder at vise knopper og springer ud. Jeg er sikker på, at det der står næst på ønskelisten er en tur i skoven, med skovbunden fyldt med de smukkeste anemoner. Indtil da må jeg nøjes med at nyde den lille buket på køkkenbordet. Jeg går altid og tripper lidt, når jeg skal vente lidt på at det hele springer ud. Specielt de smukke magnolia, jeg holder stærkt øje med knopperne, der næsten vokser sig større for hver dag der går.