Da jeg sidste år tog Happy Home Therapist uddannelsen, skete der noget meget skelsættende i mit liv. Som lektionerne skred frem, kom jeg ikke bare dybere og dybere ind i den fantastiske viden omkring det at skabe et skønt og nærende hjem. Jeg kom også dybere og dybere ind i mig selv. De handlede nemlig ikke bare om visdommens Feng Shui og det at skabe et skønt hjem, men også om at finde min egen helt unikke vej til at gøre det. Det handlede om at finde min egen vej, mine egne unikke talenter og passion, så jeg kunne formidle min viden ud i verden, på min egen helt unikke måde. Finde alle mine styrker, til at gøre det jeg er bedst til og elsker højt.
Efter det fjerde og anden sidste modul skete der noget helt fantastisk. Jeg havde pludselig alt den viden jeg havde brug for til at strikke det hele perfekt sammen, så det passede til mig. Jeg havde arbejdet målrettet med at finde min egen helt unikke passion, jeg var blevet præsenteret for forskellige arbejdsmodeller, og ideerne tog pludselig form. Det tog en masse tid at komme der til, men alle svarene, de lå pludselig gemt inde i mig, jeg skulle bare lige finde svarene. Og da jeg en måned senere tog turen hjem for sidste gang, efter den sidste lektion, og nu som Happy Home Therapist, var jeg mere end klar. De ord, som senere skulle blive mit brand, og navnet på denne skønne blog, dem havde jeg allerede skrevet ned i en afskedshilsen til vores skønne underviser, inden jeg tog afsted til den sidste lektion.
Den 13. juni stod jeg færdig som Happy Home Therapist, og allerede den 28. juni postede jeg mit første indlæg her på bloggen, jeg var så klar. Det var bestemt ikke som en leg at komme der til, skal jeg hilse og sige, når man aldrig har været særlig aktiv på de sociale medier. Jeg havde egenlig ikke haft noget budskab at dele på hverken Instagram eller Facebook, så derfor havde jeg uden problemer valgt det fra i mit liv, det havde jeg så pludselig nu. Samtidig, så var det som at bevæge sig rundt i lidt af en jungle, da jeg pludselig skulle lave min egen webside. Jeg anede intet om SEO eller billedopload, og bare det at få designet hele siden og få det op at køre, tog mig flere intensive arbejdsdage, og en uundværlig hjælpende hånd fra min kære broder. Men da det først kørte, så føltes det lidt som at slippe den vilde løve ud af sit bur. Ordene stod nærmest i kø for at komme ud, som om de allerede lå et sted der inde i mig, og bare havde ventet på at komme ud.
Jeg blev faktisk lidt i tvivl undervejs, for man kan jo godt blive lidt for meget, ikke ? For hvem gider egentlig læse alle mine ord, hver eller hver anden dag ? På den anden side, så er det altid nemmere at vælge fra. Valget, det er jo fuldstændig dit eget, og jeg kunne jo tydeligt se, at besøgstallet på min side langsomt steg, og at der rent faktisk var nogen kiggede forbi hver eneste dag, så jeg fortsatte. Omtrent samtidig, så modtog jeg et nyhedsbrev fra en anden blogger, der netop opfordrede til at være meget aktiv, gerne hver eneste dag, så det tog jeg som et tegn på, at jeg skulle fortsætte med det jeg allerede havde gang i. Undervejs i vores undervisningsforløb fik vi at vide, at det der var aller vigtigst, det var at stå fast ved sig selv, sine meninger og den måde man ønskede at arbejde på. At holde fast i det der virker som det mest rigtige for dig, uanset hvad andre syntes og mener. Der vil altid være nogen der ikke bryder sig om det du går og laver, uanset hvad det er. Det vigtigste, det er alle dem der glædes over det, uanset hvor mange eller hvor få det så drejer sig om. For hellere have en lille unik skare af trofaste og begejstrede læsere, end at bede folk om at følge noget de i virkeligheden ikke forstår at sætte pris på. Vi er alle så unikke og fantastiske individer, med hver vores tilgang til livet, så det ville være mærkeligt om vi alle elskede de samme ting.
En ting er at inspirere og dele sine ord, tanker og sit liv med andre. Noget andet, det er alt det der sker på ens egen indre rejse i det øjeblik alle ordene pludselig kommer ud. Jeg så på et tidspunkt et kursustilbud om, at sådan et skrivekursus, hvor man fik sat ord på sine tanker, fik dem gjort håndgribelige og fik dem ud, rent faktisk kunne være med til at få folk ud af dybe kriser, sorg eller depression. Jeg har også prøvet at ligge søvnløs om natten på grund af åndssvage tanker og bekymringer, hvorefter en simpel nedskrivning af det hele, pludselig kan tømme hovedet og give fuldstændig ro.
Jeg har altid elsket at skrive, samtidig med at jeg slugte hver en bog jeg kom forbi på min vej, så skrev jeg uendelig lange stile i folkeskolen. Så lange, at jeg, når vi endelig fik fristil måtte spørge, hvor mange sider man egentlig måtte skrive. Det var som om ordene næsten skrev sig selv i det øjeblik jeg satte blyanten på papiret, og sådan har jeg det stadig i dag. Jeg håber du kan bruge alle mine ord til noget. Mine inderste tanker, mine drømme og min passion. Mit største ønske er at kunne inspirere og glæde dig, til et liv fyldt med uendelig stor kærlighed til dig selv og både et liv og et hjem for sjælen.