Hey, helt ærligt. Jeg ved sku godt, at livet ind imellem kan føles som en kamp. At det ind imellem kniber med at holde energien og humøret oppe, og få klaret alt det man skal, uden negative tanker og frustrationer. Men jeg ved sku også, at det ind imellem handler om at tage et valg. Om vi vælger at holde fast i alt det negative og alle frustrationerne. Om vi bliver ved med at dyrke det, og give det næring.

Hvad nu hvis jeg besluttede mig for, at jeg ikke længere gad at gå rundt og spekulere på alt det negative, og ikke gad bruge mere tid på frustrationer. Hvad nu hvis jeg bestemte, at hver gang jeg mødte modstand og mit humør røg ned, ville anvende teknikker, der med tiden kunne transformere selv de mest indgroede og ubevidste tankemønstre ?

Jeg kan simpelthen ikke klare at være sammen med andre mennesker, der ligger helt nede i kulkælderen. Ikke at jeg ikke selv kan ryge der ned en gang imellem, eller at det ikke er ok for andre mennesker at have en dårlig dag i mit nærvær. Men folk, der bevist har valgt at holde sig selv fast i lav og negativ energi, har jeg simpelthen været nødt til at fjerne fra mit liv. Mit indre er skabt til at fungere i harmoni og balance. Jeg gider simpelthen ikke bruge min energi på at holde andre kørende, der ikke formår at trække sig selv opad igen. Dette er sagt med stor kærlighed, for selvfølgelig vil jeg gerne hjælpe og række folk en hjælpende hånd. Men jeg gider sku ikke stå og bruge alt min energi på mennesker, der ikke gider gøre noget selv. Det er sku det eneste der virkelig gør en forskel.

Jeg giver dig gerne en hånd hvis du falder, og skal op på benene igen. Men dine skridt fremad, dem må du fandme selv tage.

Hvis jeg nu bare lige kunnne…Kender du det ? Intet andet end dårlige undskyldninger, der forhindrer dig i at komme videre. Du skal bare lige have klaret et hav af forhindringer foran dig, på din vej, før du føler dig klar. Men klar til hvad ? Klar til at begynde at leve det liv du drømmer om ? Klar til at gøre alle de ting du i virkeligheden har lyst til ?

Ok, hvor mange af de der forhindringer du så allerede har skaffet af vejen, har gjort dig mere klar til at begynde at handle ? Jeg tænker bare, tror du så nogensinde du bliver klar ? Det er jo som regel ikke lige sådan, at livet bare bliver stående der på et passende niveau uden nye udfordringer, så vi for alvor kan få overskud til at komme i gang med at handle, vel ? Det rette øjeblik, det kommer næppe før du beslutter dig for at tiden er inde. Det rette øjeblik, det kommer næppe dumpende ned i skødet af dig fra oven, fordi universet har ondt af dig, og derfor endelig beslutter sig for at hjælpe dig på vej.

Du bliver sku nødt til at gøre det selv. Du bliver nødt til at komme i gang, og tage action, lige nu. Ikke i morgen, eller om en uge. Det er nu, for ellers kommer du aldrig i gang. Det der forhindrer dig i at komme i gang nu, hvem siger, der ikke sker noget andet i dit liv i næste uge, der gør, at dette tidspunkt heller ikke lige føles som det rigtige øjeblik. Det er dig der skal skabe det rette øjeblik, det er dit liv, og derfor også dit valg. Du har to valg. For du kan enten blive stående, der hvor du er. Eller du kan komme i gang, lige nu. Hvis du syntes livet er fantastisk, så er der vel ingen grund til at ændre det. Men sidder du dag ind og dag ud, og drømmer om noget andet. Så er det måske på tide at komme i gang.

Dine dårlige undskyldninger og frygten for at fejle og ikke tro på at du kan. Hvem fanden siger det ? Hvis ikke du tror på dig selv og er den der hepper mest på, at du skal lykkedes, hvem fanden skal så tro på dig ? Der sker ikke en skid før du begynder at komme i gang. Jeg hepper sku på dig, for seriøst. For mig er et liv fyldt med dårlige undskylninger og frygt for fejl sku endnu værre end et liv fyldt med skønne udfordringer, følelsen af at lykkedes og glæden ved at handle på alt det jeg drømmer om. Det er sku da et langt federe liv.

Jeg undrer min ofte. Undrer mig over hvorfor vi i dette samfund fortsat skal rende rund og behandle hinanden dårligt. Alt den sladder og alle de negative kommentarer der flyver rund i luften. Hvorfor er det lige, at mange har så travlt med at forsøge at pille alle andre ned. I stedet for bare at koncentrere sig om sit eget liv ? Tænk bare på hvor fedt et liv alle i virkeligheden kunne skabe for dem selv, hvis de stoppede med at bruge alt energi på alle andres liv. Og i stedet for lagde alt den energi i at skabe lidt mere kvalitet i deres eget liv.

Et samfund, hvor det er blevet alment og nærmest normalt at blande sig og have en mening om alle andres liv. Det betyder vel ikke, at man ikke må bruge sin intelligens, steppe lidt op i livet, og starte med at leve et langt federe liv. Du får nemlig lige præcis mere af det du omgiver dig med. For hver gang du går og brokker dig over andres måde at leve deres liv på, propper du samme negativitet ned over dit eget liv. Og for hver gang du taler dårligt om andre, sender du ubevist også signaler om, at det er ok at tale sådan om dig.

Gider du virkelig bruge dit liv på det ? Jeg gider i hvert fald ikke. Vi er alle i dette samfund født med den samme fødselsgave, med retten til at leve og bestemme over vores eget liv. Med retten til at gøre lige det der giver mening for os. Går du stadig rundt og taler negativt og blander dig i det ? Så har du i hvert fald ikke forstået at leve dit eget liv.

Var du også ude og nyde det fantastiske vejr i går ? Jeg var, og mens jeg sad der i haven, under det store, skønne kirsebærtræ, så fik jeg altså en stor lyst til at dele det med jer. Måske så du det godt.

Jeg sad der i haven, og tænkte, det er sku ikke alle mine ting, min lønkonto eller bilen der gør, at jeg lige nu sidder med så stor en følelse af taknemmelighed. Det er sku pga alle de valg jeg har taget for min egen skyld. Det er fordi jeg har haft modet og styrken til at tage de rigtige valg, for min skyld. Fordi jeg har handlet i overensstemmelse med min sjæl og truffet valg, også alle de svære, der har gjort, at jeg kunne sidde lige der, og være tilfreds. Vide, at jeg havde gjort et kæmpe stykke arbejde, både for mig selv og min søn, for at skabe de bedste betingelser i livet, for os to.

Helt seriøst, jeg har haft lyst til at give op undervejs. Med angsten for at fejle, og med bevistheden om at andre måske ikke kunne forstå mine valg undervejs. Men det behøver de måske egentlig heller ikke. Det er jo ikke deres liv, så hvordan skulle de kunne forstå hvad der er det rigtige for mig. De har ikke levet mit liv, de kan ikke mærke hverken min længsel efter noget andet, eller min frygt for at fejle. Frygten for kritik, frygten for manglende accept og min største frygt af alle om ikke at være den bedste mor for min søn.

Men helt seriøst, jeg er helt alvorligt lidt ligeglad nu. For set i bakspejlet, har ethvert af disse valg jeg har truffet, ført mig lige her til. Det jeg brænder for, det gør jeg aldrig halvt, jeg leverer 100%, også som mor. Jeg er selv i stand til at skabe lige det jeg drømmer om her i livet.

I en stor del af mit voksenliv har jeg søgt efter noget helt specielt. Søgt efter noget dybere, noget der gav lidt mere mening, og noget der virkede lidt lettere og problemfrit. Jeg følte jeg havde søgt over alt, over alt omkring mig, i mine omgivelser, i mine nære relationer og de mennesker jeg mødte på min vej. Jeg havde søgt i forskellige jobs, forskellige hjem og ved forskellige aktiviteter og gøremål. Men fandt jeg lige svaret der ?

Beklager min ven, jeg fandt sku aldrig lige det jeg søgte. Ja, jeg troede egentlig flere gange, at jeg fandt lige det jeg ledte efter. Men set i bakspejlet, var det sku alligevel ikke lige det helt rigtige. Til gengæld kom jeg hver gang ud på den anden side, en lille smule klogere. Mere bevidst om hvad det var jeg søgte, mange skønne erfaringer rigere og med en virkelig god fornemmelse af, hvad det i hvert fald ikke var, jeg søgte.

Men i det øjeblik det for alvor gik op for mig, at for at jeg kunne finde svaret, var nødt til at gøre noget helt andet, begyndte det først for alvor at sætte skub i sejlene. I alt den tid jeg havde søgt at finde svaret alle andre steder end i mig selv, havde jeg egentlig også bare identificeret mig med alle andres måder at anskue livet på, deres måde at leve deres liv på, og taget alle deres meninger og holdninger til mig, som min sandhed. Jeg er bare ikke alle andre, jeg er noget helt specielt. Jeg er mig, med alle mine egne unikke meninger og holdninger til livet. Alle mine kompetencer, alt det jeg er skide god til, og alt det der gør mig glad. Jeg ville aldrig finde svaret, før jeg begyndte at spørge mig selv. For hvad var  det jeg ville ? Hvad var det jeg drømte om ? Hvad var det der gjorde mig glad ? Og hvad var det jeg kunne bidrage med til denne verden, men alle mine unikke gaver og visdom ?

Har du det også sådan ? Søger du også et dybere svar på alle dine bønner. Om et mere meningsfyldt liv, uden at det ind imellem føles som en kamp at få det hele til at hænge sammen ? Så kom med mig her. Så lover jeg dig, at jeg kan hjælpe dig med at finde svaret. Det eneste det kræver er, at du tager ansvar, for dit liv. Tager ansvar for den stemme der kalder i dig, på et liv der føles mere rigtigt, og uden at du skal gå på kompromis med dig selv. Det kræver at du tør stå ved dig selv, som den du er, noget helt specielt, og tage de valg der er de rigtige for dig, og vælge alt det fra du ikke længere magter i dit liv. Jeg garenterer dig for, at det bliver en livslang rejse, men den fedeste af slagsen, hvor du selv bestemmer destinationen. Skal du med ?

Ønsker du at skabe skønne og nærende rammer i dit hjem, hvor du kan finde tryghed, ro og omsorg. Hvor du altid bliver løftet i energi og som støtter dig i en positiv bevægelse i dit liv. Så er du altid velkommen til at sende mig en mail vedrørende et tilbud om en tre timers Happy Home Therapy -session i dit hjem, på diddelk@outlook.dk

Du er din stemme, dine tanker, dine ord og alle dine handlinger. Din indre sandhed, dine følelser, værdier og drømme.

Hvis du nogensinde har prøvet at fortælle en lille hvid løgn, eller pyntet lidt på sandheden. Så ved du formentlig også hvor dårlig samvittighed man kan risikere at få efterfølgende. For tænk hvis nogen fandt ud af, at det du havde sagt, ikke var sandt, tog dig i en løgn og stemplede dig som utroværdig. Forestil dig så, at en stor del af det du gik og sagde, ikke var sandt. At dine ord og din stemme ikke stemte overens med dine tanker. At din indre sandhed, følelser, værdier og drømme ikke stemte overens med dine ord og handlinger. Med mindre du beslutter dig for at bekende kulør, er der formentlig ingen der opdager det. Lige bortset fra dig selv.

Hvordan reagerer du selv på folk der ikke taler sandheden, og ikke gør det de siger de har intentioner om at gøre ? Du bliver måske skuffet og mister tilliden til vedkommende. Har du så samme tanker om dig selv ? For er det i virkeligheden ikke det vi gør, når vi går og lyver for os selv. Når vi ikke står ved os selv, og siger det vi i virkeligheden mener. Du har ikke brug for en løgner og bedrager i dit liv. Du har brug for et ærligt og kærligt menneske, der kan rumme dig, præcis som du er. Der er ingen der dør af, at du er uenig, og står ved dig selv. Ellers risikerer du bare, i værste fald at risikere, at du slår din egen sandhed, dine følelser, værdier og drømme ihjel.