Var du også ude og nyde det fantastiske vejr i går ? Jeg var, og mens jeg sad der i haven, under det store, skønne kirsebærtræ, så fik jeg altså en stor lyst til at dele det med jer. Måske så du det godt.
Jeg sad der i haven, og tænkte, det er sku ikke alle mine ting, min lønkonto eller bilen der gør, at jeg lige nu sidder med så stor en følelse af taknemmelighed. Det er sku pga alle de valg jeg har taget for min egen skyld. Det er fordi jeg har haft modet og styrken til at tage de rigtige valg, for min skyld. Fordi jeg har handlet i overensstemmelse med min sjæl og truffet valg, også alle de svære, der har gjort, at jeg kunne sidde lige der, og være tilfreds. Vide, at jeg havde gjort et kæmpe stykke arbejde, både for mig selv og min søn, for at skabe de bedste betingelser i livet, for os to.
Helt seriøst, jeg har haft lyst til at give op undervejs. Med angsten for at fejle, og med bevistheden om at andre måske ikke kunne forstå mine valg undervejs. Men det behøver de måske egentlig heller ikke. Det er jo ikke deres liv, så hvordan skulle de kunne forstå hvad der er det rigtige for mig. De har ikke levet mit liv, de kan ikke mærke hverken min længsel efter noget andet, eller min frygt for at fejle. Frygten for kritik, frygten for manglende accept og min største frygt af alle om ikke at være den bedste mor for min søn.
Men helt seriøst, jeg er helt alvorligt lidt ligeglad nu. For set i bakspejlet, har ethvert af disse valg jeg har truffet, ført mig lige her til. Det jeg brænder for, det gør jeg aldrig halvt, jeg leverer 100%, også som mor. Jeg er selv i stand til at skabe lige det jeg drømmer om her i livet.