Så blev det endelig sommeren i Danmark også. Vejr til at opholde sig udendørs, og lade solens skønne stråler varme din krop.

Selvfølgelig skal vi beskytte os mod solens kraftige stråler, så vi ikke ødelægger vores hud. Men den livsenergi vi modtager fra solen, er med til at holde os sunde og raske. I kroppen aktiveres stoffet serotonin af lyset, der får os til at vågne og føle os friske og energiske. Det regulerer søvn, humør og appetit og er med til at holde os mentalt i balance og bevare det gode humør.

Opholder vi os til gengæld i mørket, stimuleres produktionen af melatonin. Når mængden af melatonin stiger og serotoninniveauet samtidig falder, bliver vi trætte og søvnige, hvilket selvfølgelig sikrer os en god nattesøvn. Men hvis ikke vi får nok lys til at øge melatoninniveauet igen, kan kroppen ikke rigtig komme op i omdrejninger igen.

Endelig sommer
Endelig sommer

Vi begynder allerede nu at miste solskindstimer og gå mod mørkere tider igen. Så specielt efter en lidt kold og våd sommer, så sørg for at få fyldt dine lagre op. Energien lagres nemlig også samtidig i din krop. Sammen med en aktiv hverdag, kost med omega3 – fedtsyrer, aminosyrer og vitamin B, C og D, vil du være langt bedre rustet når mørket kommer igen.

Jeg vil selvfølgelig komme med en masse skønne ideer til, hvordan du kommer igennem den mørke og kolde vinter også. Håber du vil følge med til den tid også.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *