Vælger vi selv succes eller fiasko? Når vi sætter os et mål, noget vi virkelig gerne vil opnå. Er det så egentlig vores eget valg, om det skal ende med succes eller fiasko, ubevidst.

Vi kan ønske os noget så højt, at vi næsten kan mærke det. Mærke glæden boble inden i os, når vi har opnået det vi ønsker os. Fornemme hvordan det hele vil falde på plads, når vi når et helt bestemt mål i vores liv. Men hvordan når vi frem til dette fantastiske mål, med succes.

Gør det nogen forskel, hvordan vi kaster os ud i det? Nogle kaster sig hovedløst ud i enorme projekter, uden nogen som helst fornemmelse for hvordan de skal nå i mål, og får alligevel succes. Men hvis vi nu kunne øge chancen for at nå i mål uden alt for mange søvnløse nætter,  og omveje der gør at vi mister modet. Med mindre risiko for at vi giver op, så ville vejen måske føles meget lettere.

Vi har alle forskellige måder at gribe tingene an på, og forskellige kompetencer, kvaliteter og evner. Men med et solidt fundament, vil huset vi bygger altså bare stå meget mere solidt, og hvis stormen kommer, stadig stå med mulighed for at bygge videre når stormen har lagt sig.

Så jeg vil opfordre dig til at blive meget konkret. Lyder måske lidt kedeligt, når du måske skal til at kaste dig ud i dit mest spændende projekt i livet. Men hvad hjælper det, at du vil bygge dit hus på 300m2,  hvis du kun har økonomi til halvdelen. Så må du enten udskyde projektet, til du har råd til at fortsætte. Eller gå på kompromis med dine største drømme, og ende med et resultat der alligevel ikke stemmer overens med det du drømte om.

Du når aller længst, når du er frisk, fyldt med energi og overskud. Så din egen sundhedstilstand kan du med fordel forbedre. Din hjerne og krop fungere bare bedre, når du får en sund og nærende kost, rigelig med søvn, motion og frisk luft. Ligesom du sørger for serviceeftersyn på din bil, skifter olie og fylder tanken op med benzin inden en længere køretur. Så har du også brug for at være i god stand og med ekstra brændstof, hvis du skal yde noget ekstra.

Dernæst kan det være en uundværlig hjælp at sætte sig ned, og finde ud af, hvad du helt præcist har brug for undervejs, for at nå dit mål:

-Hvad koster det? Og har jeg pengene til det?

-Hvor lang tid vil det tage? Og hvornår skal jeg gøre det? Måske dele projektet op i mindre delmål, der virker mere overskuelige. Måske med deadline for hvert enkelt delmål, så tidsrammen ikke skrider for meget.

Har jeg brug for hjælp? Til hvad, og fra hvem? Og måske allerede nu undersøge, om de overhovedet har mulighed for at hjælpe dig.

Hvilke ting skal jeg bruge for at komme i gang? Hvor finder jeg det? Og hvornår køber jeg det?

Vælger vi selv succes eller fiasko?
Vælger vi selv succes eller fiasko?

Jo flere af ovenstående ting der er på plads inden du går i gang, jo større chance vil der også være for at du ender med succes. Sjældent sker det, at vi i løbet af et større projekt, ikke løber ind i uforudsete problemer. Så jo mere du har styr på alle de ting du har mulighed for at kontrollere, jo stærkere vil du også stå i forhold til alt det du ikke kan kontrollere.

Undervejs kan du med fordel rose dig selv for de succesoplevelser du får undervejs. Sæt pris på din krop når den har ydet noget ekstra. Ros dig selv for de udfordringer du har overvundet. Brug lidt tid undervejs på at se på, hvor langt du er nået. Vi er ofte meget gode til at se alle de ting vi mangler, tage vores krop og dens evne til at yde for givet, og kun se en bunke af forhindringer forude. Men uanset hvor lille et skridt du har taget fremad, så er du stadig et skridt nærmere målet. Og det er i sandhed en succes i sig selv som du fortjener ros for.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *