Jeg har længe drømt om nogle skønne stoflige æsker til mine skuffer på badeværelset, i stedet for de dødkedelige plastic. Jeg har egentlig også haft noget andet, de havde bare ikke lige de helt optimale mål, og fungerede ikke så godt. Jeg er nemlig sindsyg god til orden. Ikke fordi jeg ser mig selv som specielt neurotisk, og sådan total kontrolleret. Jeg er bare rigtig god til at rode, og det fungerer bare meget bedre for mig, hvis alting har en nem og overskuelig plads. Heldigvis er jeg gennem årene blevet meget bedre til at elske det, rumme det og hele mig, som jeg er.
Det hjælper nogle gange, at vi kan spejle os i vores forældre, vores familie, og genkende dele af os selv. Vi er nemlig ikke altid særlig gode til at stå alene. Vi kan let komme til at føle os anderledes eller forkerte, hvis vi ikke føler, vi har nogle lighedstegn med andre. Vi har alle vores små ideer om hvordan vores verden gerne må se ud. Bare vi holder fast i det der oprigtigt har den største værdi for os.
Det føltes faktisk lidt rart, når manden joker lidt om min måde at fylde opvaskemaskinen på, at svigerinden griner, og siger min bror gør det samme. Min mor er total ligeglad, men jeg har et par skønne mostre der ofte er set flytte om i opvaskeren også. Eller når min mor og moster sidder, med hver deres datter, min kusine og jeg, og vi alle har sådan en lidt længere nr 2 tå på højre fod, eller en mindre skæv lillefinger.
Vi har behov for at passe ind, høre til og være en del af fællesskabet. Stort eller lille. Sidder der pludselig en med de samme småskøre ideer eller småskavanker som os selv. Så opstår der automatisk en underforstået form for fællesskab, forståelse og accept. I en verden, hvor vi helt fra spæd helt ubevidst forsøger at opnå vores forældres accept. Deres anerkendelse og smil, så hjælper det sku, hvis der pludselig står en, det 100% forstår os.
Jeg tror desværre også det ofte er derfor vores bolig bliver et billede på tendenser, det mest moderigtige og populære. Vi forsøger at skabe et billede der passer ind, for at opnå fællesskab, forståelse og accept. Vores hjem, som et spejlbillede af os selv, hvordan vi har det, og hvor godt vi klarer os. Hvis vi bare kopierer alle andre, og ikke sætter vores eget personlige præg på boligen, så opnår vi heller ikke den fantastiske gave det er, at have et hjem der opfylder alle vores behov. Som når jeg bruger tid på at skabe en lille smule luksus i min skuffe på badeværelset. Fordi jeg elsker den der lækre følelse det giver, hver gang jeg åbner skuffen.