Gør det en forskel? Køber du en fempak sloggi i supermarkedet, eller et par silketrusser, pakket ind i knitrende silkepapir omgivet af en smuk æske. Som pandoras æske, du forventningsfuld pakker op, vel vidende, at der befinder sig en lille smule magi inde i æsken. For gør det en forskel, når vi hjemme pakker trusserne ud. Nøjes vi med det billigste vi kan finde i supermarkedet, eller under vi os selv den luksus, at give os selv en lille smule ekstra.

imageIndrømmet, jeg vælger meget gerne den sidste. Jeg har brugt meget tid, og en meget tålmodig salgsassistent, på at finde den helt rette farve silkepapir, og det perfekt matchende bånd til mine små hjemmesessions gaver. For, for mig gør det en kæmpe forskel. At vide, at et andet menneske har gjort noget ekstra for mig, taget stilling, og ikke bare spist mig af med et eller andet ligegyldigt og intetsigende. Når jeg bliver overrasket med noget ekstra, noget jeg ikke forventer, og egentlig ikke har betalt for, ja så føler jeg mig faktisk lidt mere speciel. Som når man får den der fødselsdagsgave som man ikke anede man ønskede sig, men alligevel er lige det man manglede. Eller man får en smuk buket med sine ynglingsblomster, der viser, at giveren har taget et bevidst valg, for din skyld.
imageSå forkæl dig selv, bare en gang imellem. Det behøver ikke være noget særligt. Men som at åbne pandoras æske, kan du nemt med små midler skabe en lækker effekt. Jeg har feks tapetseret bagvæggen i mit klædeskab med et smukt tapet, lavet smukke æsker beklædt med stof, og lagt små duftende sæber i mine skuffer, kun for mig. Det gør bare det hele meget mere lækkert, når du står tidlig om morgenen og skal finde tøj frem. Lægge vasketøj på plads eller finde festtøj til en tur i byen.
Gør det en forskel for mig? Bestemt, det gør mig glad. Jeg har gjort det udelukkende for min egen skyld, fordi jeg syntes jeg har fortjent det bedst mulige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *