Du kender det sikkert godt. Du ved udemærket godt hvilke ting du bør gøre, og alligevel gør du noget andet.
Jeg besøgte min tandlæge forleden, og igen spurgte han mig til brugen af min el-tandbørste, hvilket jeg igen, ikke lige havde været så flittig med. Helt ærligt, hvorfor er det lige, jeg ikke bare kan tage mig sammen, og bruge den s…. el – tandbørste. Det tage 4 min morgen og aften, det overlever jeg nok. Men det ryster i hele mit kranie og jeg minder mest af alt, om en hund med fråde om munden bagefter. Og i samme sekundt tænkte jeg, at det i grunden var meget enkelt. Jeg skulle ikke have noget valg. Så længe den alm tandbørste stod først for, ville jeg sansynligvis aldrig komme til at bruge den el – tandbørste som tandlægen foreslog.

imageDet første jeg gjorde da jeg kom hjem var at fjerne min alm tandbørste samt den nye ekstra jeg havde liggende. Helt væk. Ganske simpelt.

På samme måde kan du hjælpe dig selv til at træffe de valg du ønsker at tage, men som du måske alligevel ikke rigtig får gjort noget ved. Lav den skønneste, lækre frugtskål, og placer den der hvor du opholder dig, så det er den du spiser fra når sukkertrangen melder sig. Køb lækker salat eller færdigsnittede grøntsager og stil det forrest i køleskabet så du husker det til dine måltider. Stil dine vitaminer ved kaffemaskinen, ved tandbørsten eller på spisebordet så du får taget det du skal. Gør det du gerne vil huske endnu mere synligt for dig selv.

Lige som de gule post -it sedler du måske skriver når du skal huske en vigtig ting, på samme måde kan du også minde dig selv om de ting du gerne vil gennemføre. Om det er gule sedler du sætter op, eller smukke citater, visdommens ord eller bare en smiley for at minde dig selv om dit mål, det er fuldstændig op til dig. Det vigtigste er at du modtager dit eget kærlige budskab.

Problemet med vores dårlige vaner er, at vi ofte har dem indkodet så dybt i vores underbevidsthed, at det føles næsten umuligt at lave om. Men jo længere tid vi får gjort de ting vi gerne vil, jo nemmere vil det også blive at huske.

Selvfølgelig skal der være plads til en lækker kage, dage uden grøntsager eller hvad du lige har lyst til. Men hvis konsekvensen af dine valg til sidst ender med tandsten, parodontose og at tænderne risikerer at falde ud. Overvægt, manglende energi eller hjertekarsygdomme. Influenza og halsbetændelse hver gang du møder en lille virus. Så er det valg der forringer din livskvalitet, og måske på sigt glæden i dit liv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *