Jeg har tidligere fortalt om hvordan den rosafarvede pludselig, og ret uventet kom ind i mit liv. En farve som jeg aldrig havde troet, jeg skulle blive så glad for. En meget vigtig årsag, tror jeg  udelukkende skyldes, at jeg fandt lige præcis den rosafarvede der passede til mig, og jeg ved at kombinere den med en mørk blommefarvet kan holde den ud, uden det bliver for meget.

I denne uge kom jeg hjem fra farvehandleren med en bøtte brun maling. Brunt…ja farven har lagt lige så langt fra mine drømme som den rosafarvede. Men fordi den brune farve er en farve der er rigtig god til at skabe jordforbindelse, ro og stabilitet, og det centerområde der i Feng Shui forbindes med vores fundament og grounding i livet, i vores hus ligger i det mest befærdede område af huset. Området omkring vores spisebord, med åben forbindelse til både køkken og stue. Samt ialt 4 døre og udsigt til verden udenfor med to terrassedøre og vinduer fra gulv til loft på hele to vægge. Jeg var simpelthen nødt til at prøve noget mere end hvad jeg hidtil havde prøvet, for at skabe mere ro i området, uden at plastre alle de skønne vinduer til med gardiner, der ville kunne dæmpe noget af energien fra vinduerne, eller have tæpper alle steder på gulvet, der kan give os et bedre fodfæste.

imageJeg har kigget på flere forskellige farveprøver, men var ret hurtig inde på to forskellige, hvor den ene var rigtig smuk, men alt for mørkt. Det var faktisk næsten spot on ved første valg, hvilket egentlig var ret mærkværdig efter alle de besværlige grønne farveprøver, der aldrig gav det ønskede match. En smuk brun, mørkere lattefarvet. Der med solens varme stråler får et rigtigt smukt, næsten støvet rosafarvet skær. Farven er inspireret af farven London Clay, fra Farrow & Ball, og med en meget dygtig farvehandler, lykkedes det at finde den helt perfekte tone. Igen med en helt mat glans 1, så tonerne i farven træder tydeligt frem. Selv om mange farvehandlere i dagens Danmark ikke mener det er forsvarligt at male med så lav glans, da malingen ikke er vaskbar. Så er det altså det der rør sig hos flere af de populære udenlandske firmaer, fordi det bare giver så smuk en overflade.  Jeg vasker altså aldrig mine vægge ned. Så med mindre det er specielle udsatte steder, som i køkkenområdet, eller baggangen, så er det altså værd at prøve, hvis du alligevel står og skal male om.

imageJeg startede faktisk bare med en enkelt lille væg mellem hjørnet om til køkkenet og hen til det store vinduesparti. For at være sikker på, at farven var den rette inden jeg malede videre. Men farven er bare så smuk, og giver så meget ro og samtidig en fantastisk varme til rummet. At jeg nu, fire måneder efter, ikke er spor i tvivl om, at jeg må have mere af denne skønne farve i mit hjem. Derfor denne brune spand maling fra farvehandleren, kan næsten ikke vente med at komme i gang, og ser frem til at nyde det færdige resultat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *