I dag er det den 3. december. Dengang jeg var barn, var december noget ganske særligt. Når vi vågnede om morgenen, mig og mine to brødre, hang der korsstingsbroderede julekalendere op af vores trappeopgang, med en ny lille pakke til os hver morgen. Det var altid med stor spænding man gik ned af trappen, for at se hvad der mon kunne være til en, denne morgen. Da min bedstemor senere blev alene, broderede jeg lignende korstingsbroderi til hende, og hun fik pakker hver dag, fra mig. Dette har jeg givet videre til vores børn, idag dog uden korsstingsbroderi. Og junior laver, med hjælp fra mor, små gaver til hans bedsteforældre, så de kan sidde med en lille pakke hver morgen.
Jeg elsker at give gaver der gør en forskel, og jeg elsker når andre har brugt tid og energi for at finde noget helt specielt til mig.
Men det at kunne give, behøver ikke nødvendigvis handle om gaver. Jeg forærede dengang, min bedstemor hjælp til at pudse messing og sølvtøj. For hende var det samværet med mig der betød mest, fordi hun ofte sad alene i det store hus. Fordi jeg vidste, det var det der betød mest for hende, var det også de gaver der gav mig mest glæde at forære hende. I dag, når jeg spørger junior, hvad han kunne tænke sig at lave i weekenden, siger han ofte, at være hjemme og lave ingenting. Han ved, at det betyder fred og ro, og masser af samvær og hygge.
Det kan næsten give nogen sved på panden, med mængden af gaver der skal købes, længden på to doo listen og alt det vi forventer af os selv. Men glæden ved samværet med familien, at være tilstede og slappe af og nyde julen, det er den største gave du kan give dig selv og din familie.