I dag er det den 4. December, og ja, jeg er for længst begyndt at pynte op. Jeg kan nemlig slet ikke lade være. Det er ikke fordi jeg handler stort ind af pynt hvert eneste år, men finder måske enkelte smukke glaskugler eller andet jeg køber. Men min jul handler rigtig meget om blomster og lys, og den der skønne stemning. At spise æbleskiver, risengrød og bage småkager og lave konfekt, selv om det måske kun er en enkelt gang. Det er min jul, og jeg springer aldrig over. Selv om vi ikke spiser specielt mange småkager i dette hjem, så elsker jeg at stå og bage dem. Jeg bager også pebernødder og vanillekranse til min mor hvert år, og svigerfar får gerne en portion vanillekranse et par gange i løbet af december. Vi laver konfekt til juleaften med chokolade, marcipan og nougat, og de år vi ikke er hjemme laver vi det, og tager det med som gave, når vi mødes til julefrokost en af juledagene.
Jeg ved, at det ikke ville være rigtig jul uden, og vi har såmænd allerede bagt første position småkager til min mor, junior og mig. Jeg sad nemlig også selv, som barn, hjemme ved køkkenbordet og trillede pebernødder hvert år, efter nøjagtig samme opskrift. I øvrigt min bedstemors gamle opskrift som vi bager både pebernødder og vanillekranse efter. For flere år tilbage, da hun lå syg på plejehjemmet, og vi besøgte hende i december. Hvilket skulle vise sig at være sidste gang. Havde jeg bagt vanillekranse til hende. Jeg glemmer aldrig, hvordan hun, på trods af hun havde sovet det meste af dagen, pludselig kunne sidde og spise vanillekranse og komme med en pludselig, frisk bemærkning. Med de vanillekranse er hun stadig lidt med os, hende og bedstefar, når vi fejrer juleaften.