Nødproceduren

Har du været ude at rejse for nyligt ? Så husker du sikkert godt informationen der altid kommer omkring nødproceduren, og at du altid skal huske at tage din egen iltmaske på først, inden du hjælper andre. Jeg så dette nævnt i forbindelse med et nyhedsbrev jeg modtog omkring børneopdragelse forleden. Omkring vigtigheden af, at sørge for sig selv først, for at man overhovedet kunne være noget for sine børn, i hvert fald uden risikoen for ikke på et tidspunkt at brænde total sammen.
Jeg tænker egentlig også, at det samme gælder i hvilke som helst andre relationer vi har i vores liv. Hvis vi vil holde liv i os selv, så må vi først og fremmest sørge for at vi kan trække vejret selv. Alligevel er det ind imellem noget af det mange kæmper aller mest med i deres liv. At få tid til sig selv, få prioriteret sig selv og huske på vigtigheden af at sørge for sig selv først, i hvert fald i en presset og travl hverdag. Jeg ved udemærket godt, at det kan være vildt provokerende at nævne, men er det ikke i sidste ende os selv der sætter dagsordenen ? Er det ikke os selv der bestemmer hvad vi vil og ikke vil ? Hvad der er vigtigst i vores liv lige her og nu ? Frygten for konsekvensen ved at vælge noget fra, sige nej eller lade noget ligge, som vi måske føler er ekstrem vigtige, er ofte større end det der rent faktisk sker hvis vi gør det. Kampen med os selv, vores krav til os selv og det vi føler vi bør, er ofte det værste der kan ske. Men kan du rent faktisk mærke det ? Mærke hvad det gør ved din krop, dit humør og dit selvværd hver gang du tilsidesætter dig selv og dine egne behov ? Hvis det nu rent faktisk var et spørgsmål om liv eller død hver eneste gang, og din egen iltforsyning du gav afkald på, hvad ville du så vælge ?