Den tiende og sidste gode grund til at du bør optimere dit hjem er, at du kan skabe et godt energiflow og harmoni i dine omgivelser med Feng Shui, så det støtter dig lige der hvor du ønsker det.

Et af de mest benyttede redskaber indenfor Feng Shui er baguakortet, der består af 9 lige store områder, der placeres over en plantegning af dit hjem. Det er således muligt at vurdere, ud fra dit liv og hvordan områderne falder i dit hjem, om der er livsområder indenfor baguakortet du ønsker at arbejde med, for at skabe større harmoni i dit liv. Er der knas i økonomien, og gemmer du samtidig bunker af rod eller ødelagte ting i netop dette baguaområde, er det muligt at skabe bedre energi og flow ved at rydde op. Søger du forgæves efter den rette partner, men står din seng redt, kun med plads til en i kærlighedsområdet. Så kan det hjælpe at du rent faktisk skaber plads til Mr. Right i din seng, og i dit liv.

Det er hverken mystik eller magi, men skal mest ses som en tydeliggørelse af alle de ting du gerne vil tiltrække i dit liv. Samtidig med, at du selv bliver mindet om, hvad der er dit mål, så du bliver bedre til at træffe de rette valg der skal til, for at komme i mål.

Hvordan du arbejder med Feng Shui i dit hjem, og anvender baguakortet, giver jeg dig en lille smagsprøve på. En ganske kort introduktion og derefter et område af gangen. For mig personligt, handler Feng Shui ikke så meget om regler og hvad der er rigtigt eller forkert, men om harmoni. Det skal først og fremmest virke naturligt i dit hjem og i din indretning, og jeg kunne derfor heller aldrig drømme om at bede dig om at lukke noget nyt ind i dit hjem du ikke elskede. Der findes en masse skønne farver, ting og sager der vil være gode til at booste områderne, men hvis det ikke passer ind i det enkelte rum, dens funktion og hjemmets øvrige indretning, så er det efter min mening ikke god Feng Shui. Det hjælper måske fint nok at arbejde med dit kærlighedsområde, hvis det ligger ude i skuret og er proppet  med rod. Men hvis du alligevel aldrig opholder dig der ude, er det måske bedre bare at nøjes med at rydde op, og så i stedet arbejde med skønne kærlighedssymboler i et af de rum hvor du reelt opholder dig til dagligt. Eller hvis du ønsker mere jordforbindelse i dit centerområde, hvor farver som brun, gul og orange vil støtte, men du overhovedet ikke kan fordrage de farver, så opnår du altså sjældent den ønskede effekt. Du kan i stedet skabe følelsen af grounding med store lerpotter fyldt med jord og en grøn plante, eller måske finde et lækkert tæppe med en mere grov overflade end et glat trægulv. Jeg så engang en kommentar om, at god Feng Shui det var, når man ikke umiddelbart kunne se at der var anvendt Feng Shui, og det er egentlig en udemærket beskrivelse af, at det gerne må blende helt naturligt ind i den øvrige indretning. Hvad jeg derimod mener er et must når du indretter ud fra Feng Shui principperne, det er, at det giver mening for dig.

 

2 Comments on Optimer med Feng Shui.

  1. Hej
    Jeg er i tvivl om hvordan baguakortet skal vende, idet jeg har 2 indgange. Vi bruger bryggersindgangen. På forhånd tak og hav en god dag.
    Vh Diana

    • Hej Diana
      Jeg ville altid placere baguakortet ved hovedindgangen, det er der energien er stærkest. Dog kan det, at man altid går ind ad bagindgangen medvirke, at man ikke får det optimale energiflow med sig videre ind i boligen. Men det må være en vurdering ift hvordan energien føles når du opholder dig i din bolig. Hvis det føles som om man bevæger sig meget i modvind, kan man med fordel forsøge at benytte hovedindgangen så ofte som muligt. Der kan også være faktorer som placering af de to døre samt dit udendørsområde, der kan afgøre, om det er den ene eller den anden dør man bør placere baguakortet efter.

      Mvh Didde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *