Personlighed handler om dig, i dit hjem. Det handler om, at dit hjem matcher den du er, det du elsker og det der føles rart for dig.

Det perfekte hjemEt hjem skal selvfølgelig rumme et vist antal praktiske, nødvendige ting, så du kan få dagligdagen til at fungere. Du har behov for en seng at sove i, mad i køleskabet, tøj i klædeskabet og køkkenredskaber mm. Men hvis du nu fx stod, lige nu, og skulle vælge en ny seng, hvordan ville den så se ud ? Ville det være det mest økonomiske valg, det mest behagelige valg eller det mest ekstravagante valg ?

Når vi nu skal tage et valg, hvorfor så ikke tage det bedst mulige valg vi overhovedet kan ? Hvem siger vi behøver købe en kedelig boxmadras. Den kan måske købes med en lækker stofpolstret sengegavl, en ekstra blød topmadras, eller du kan få det skønneste, blødeste sengetøj at kravle i hver aften. Selv om vi har brug for disse, til tider lidt kedelige brugsgenstande, hvorfor så ikke gøre alt hvad vi kan for at finde den skønneste version overhovedet muligt. Når vi nu helt selv må bestemme, hvad vi har lyst til at vælge.

I dag kan du købe køkkenmaskiner, service, ja nærmest alt i alverdens mønstre og farver. Du kan finde de skønneste ting med patina, historie og fra hele verden, i butikker overalt. Jo mere dine ting afspejler dig, den du er og det du ser som det skønneste på jorden, desto skønnere bliver det for dig at opholde dig der. Vi tilbringer alligevel en del timer i vores hjem, ikke mindst i vores seng, så hvorfor ikke gøre det til det bedst mulige hjem for os.

imageTro mig, dagen og bestemt også resten af dit liv, bliver lige en lille smule skønnere, hver gang du vælger med sjælen. Det kræver bare et lidt mere bevidst valg, i stedet for bare at tage det nemmeste valg, eller det der lige står først for. Det er trods alt hver eneste dag du skal leve med det valg du har taget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *