I går lignede jeg mest af alt en hængt kat. Havde haft en syg dreng, i min seng hele natten. Selv om han ikke havde kastet op efter kl 2, og vi lå i sengen helt til kl 8, følte jeg stadig overhovedet ikke jeg havde lukket et øje. Jeg havde nemlig været på vagt hele natten. Selv om jeg måske havde sovet lidt, havde jeg fulgt med i en ret overfladisk søvn, og hørt hvert eneste rumlen fra den lille tomme mave og fulgt hver en bevægelse.
Ligesom vi ubevidst er på vagt, når vi skal sove med et sygt barn. Så bliver vi også mere eller mindre ubevist påvirket af de ting vi omgiver os med når vi sover, i vores soveværelse. Den gode eller dårlige madras, det bløde eller kradsende sengetøj eller mangel på frisk luft, som stagneret og indelukket . Men hvad så med dyngen med vasketøjet i hjørnet, den halvdøde plante i vindueskarmen, eller de kolde, hvide overflader i rummet. Hvis det er det sidste du ser hver aften, og det første du ser hver morgen. Vil det også være den følelse tingene giver dig, du går i seng med, eller starter din dag med.
Jeg vil altså mene, at hele vores liv afhænger ret meget af kvaliteten af den søvn vi får. Om kroppen kan slappe af, og om vi kan komme dybt ned i den dybe søvn der skal til, for at vi føler os udhvilede hver morgen. Om kroppen får den nødvendige ro til at regenerere og reparere vores fantastiske maskine, vores krop. Mod det daglige slid, stress og evt. sygdom. Ligesom vi hver dag vælger, om vi vil spise de sunde fødevarer der giver os god energi eller bare forventer vores krop kan yde, uanset hvilken brændstof vi hælder på. Så vælger vi også, om vi ønsker at prioritere vores soveværelse som et rum der nærer vores søvn, hvor vi kan slappe af og finde ro.
Ud over at holde i hånd og nusse en syg dreng det meste af dagen. Så fjernede jeg alle spor fra sygdom i soveværelset. Luftede ud hele dagen, vaskede sengetøj, luftede dyner og satte et par friske blomster på natbordet. Jeg ønsker nemlig ikke at lade op til endnu en ny dag, med den dårlige energi og lugt der var i rummet fra den foregående nat. Vi kunne derfor også hygge max, for en fortsat feberramt dreng, med aftenfilm i sengen, og den skønneste energi og luft i soveværelset.