Nu skrev jeg godt nok, at jeg ikke længere havde så travlt med at komme på plads. At jeg havde givet det op, fordi alle de udtænkte løsninger og ideer ikke længere passede ind virkelighedens verden. Men som jeg også skrev, så er det ofte det der skal til, når det ser aller mest håbløs ud. Som om det ikke er slemt nok at se alle ideer smuldre langsomt væk, du er oven i købet nødt til at erkende, at du ikke rigtig har nogen løsning på problemet.

imageÆrlighed, det er altså det du får fra mig, og Gud hvor jeg ind imellem hader den her lejlighed. Jeg hader at pladsen er så trang, så når junior leger med LEGO, så fylder det samtidig i det meste af stuen. Jeg hader, at der endnu ikke er et sted, hvor jeg kan være 100 % mig selv. At kontoret stadig mangler opbevaring, så alle mine bøger står stablet i stakke på gulvet, og jeg hader at der ikke er plads til et ordentlig stort skab hvor jeg kan have alt mit tøj, og jeg i stedet må have noget i gangen, noget i soveværelset, og det sidste i et skab på kontoret. Men jeg kunne måske også bytte rundt på de to værelser, så ville størstedelen af problemerne måske være løst.

For det er faktisk også det der gør mig opmærksom på, hvor jeg skal lægge de fleste af mine kræfter få at få maksimal udbytte ud af mine anstrengelser. Det der med at give det op, og ikke længere have så travlt. Der gik faktisk ikke længe før en masse ting pludselig hoppede på plads, næsten helt af sig selv. Andre løsninger der pludselig indfandt sig, og nye åbninger på ellers irriterende og fastlåste ting dukkede pludselig op.

Har du nogen sinde prøvet at tænke lidt ud af boksen ? Vi har nemlig lidt en tendens til at kigge de samme steder hver gang et problem opstår, og vi skal finde løsningen. Men det kunne måske løses på helt andre måder, og i stedet for at se begrænsninger, er løsningen ind imellem at kigge andre steder, være mere nysgerrig, og åbne op for helt andre muligheder. Tænk bare på dengang man var overbevist om at jorden var flad, og oven i købet mente at der i Atlanterhavet levede søuhyre, som kunne sluge hele skibe, og at Oceanet endte i et kæmpe vandfald, hvor man styrtede ned i en afgrundsdyb intethed. Selv om æren ofte tilskrives Colombo, der i øvrigt blot forsøgte at finde en søvej til Indien, og formentlig allerede vidste besked. Undrede en astronom i oldtiden sig over forskelle på solens højde i Alexandra og Syene, fordi samme genstand kastede forskellige skygger, og konkluderede derfor, at jordoverfladen måtte være krummende.

Jeg er stadig et stykke fra målet. I dag kommer de og brækker mit badeværelse ned, og jeg glæder mig bare til de bliver færdige igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *