Et helt år er pludselig gået.
Et år de fleste af os med stor sikkerhed har oplevet som noget helt andet, end vanligt.

Et år, hvor mange har følt sig sat på prøve, fordi det liv vi normalt har været vant til, har været helt anderledes end normalt.

Et år hvor mange har følt sig tvunget til bestemte restriktioner og begrænsninger, der bestemt ikke har føltes lige let for alle.

Alt det, der i et større perspektiv også har været et forsøg for at skabe de bedste vilkår for flest mulige, i fremtiden.

Nu kunne man sikkert nemt diskutere frem og tilbage, for og imod, om dit og dat. Det gider jeg overhovedet ikke spilde et eneste ord på.
Jeg mener det er fuldstændig op til en selv at beslutte hvilken mening man ønsker at have.

Jeg tror også på, at alle mennesker er i stand til at agere så intelligent, at de også kan træffe deres egne beslutninger, agere ud fra det og tage ansvar for sig selv. I hvert fald når de ikke har mere travlt med at råbe højt til alle andre om konspirationsteorier og tvangstilstande i vores lille land.

Jeg kan sagtens forstå frygten for en ukendt fremtid, men jeg har ikke behov for at skabe yderligere frygt blandt dem der allerede lider og er bange.

Jeg vil til gengæld gerne stå stærkt og gå fremad i en tid hvor der er behov for at vise det stadig er muligt. Jeg har ikke behov for at overbevise andre om, at de skal gøre det samme som jeg. Men jeg er ikke bange for at vise, at jeg godt tør gøre det, i mit eget liv. Selv om noget måske virker mere besværligt end normalt, fordi meget er ukendt. Selv om jeg måske må justere ind undervejs, finde ud af, at noget jeg troede på, ikke er muligt alligevel. Eller måske kommer jeg ud på den “anden side” som en helt anden, for at finde ud af, at det slet ikke er det der er rigtigt længere.

Men jeg nægter at sidde stille og vente på at “alting” går over af sig selv. Jeg gider ikke gå i stå eller give op, for det er overhovedet ikke den jeg er og det jeg skal. Jeg gider ikke leve et lorteliv, hvor jeg giver alle andre skylden for mine problemer. Men jeg gider sku godt sparke mig selv lidt mere bagi, og gå i gang med at skabe det liv for mig selv, som jeg gerne vil leve. Jeg gider godt tage ansvar for mig selv og den energi jeg bidrager med, til denne verden.

Hvordan bygger vi ellers det hele op igen ?

Jeg tilbragte hele eftermiddagen, i går, i min skønne have. I min verden eksisterer begrebet, for tidligt, nemlig aldrig. For i det øjeblik jeg mærker lysten til at gå i gang, så går jeg i gang.

Jeg lader mig aldrig styre af vejrudsigten, og udsigten til “dårligt vejr” eller frost. Jeg går i gang, når de blomster jeg gerne vil have, er muligt at købe. Jeg går i gang når jeg mærker solen, de lystige fuglefløjt og de spæde, grønne spirer kalde på mig, fra den mørke muld. Jeg kan slet ikke lade være med at længes efter at komme i gang, og uanset vejret, så mærker jeg fornyet energi og glæde, bare ved at komme ud, og få startet på et nyt haveår.

Jeg lader mig aldrig styre af gode råd, hvordan jeg burde gøre eller andres regler og normer, når jeg arbejder fuldstændig frit, fra den mest kreative del af mig. Det føles aldrig frit for mig, at skulle følge bestemte regler og normer. Jeg har allerede høstet af alle mine egne erfaringer. Jeg ved, efter mange års erfaringer, at jeg altid kan justere undervejs. Jeg ved, at intet er så fast, at det ikke kan laves om, hvis jeg pludselig får lyst til noget andet. Hvis jeg skal lade min kreativitet udfolde sig 100%, så ved jeg, at det aldrig kommer fra et fastlåst sted med faste regler og normer. Jeg får ofte lyst til at afprøve noget helt andet, end det der er beskrevet i det man bør gøre. Men det er ikke der fra jeg skaber unikke løsninger, magiske rum og noget helt fantastisk.

Jeg finder det enormt kedeligt at kopiere masserne, det skaber udelukkende et mainstream resultat, og jeg er ikke til alt det der er mainstream og skabt af masserne. Jeg er til unikke løsninger. Jeg er til noget ekstraordinært, til noget du ikke ser andre steder. Jeg er til alt det unikke, til det der skaber magi, og til det der skaber oplevelser ud over det sædvanlige.

Tænk hvis du kunne skabe lige det du havde lyst til. Ud fra alle dine egne regler og visioner. Uden at skulle lade dig begrænse dig af noget eller nogen. Tænk hvilke uendelige muligheder du ville have stående lige foran dig. Du ville kunne vrage og vælge imellem alt. Alt det du selv vælger at ville have med. Det du ville have med, i dit liv, i dit hjem og i din have. Det er nøjagtig derfor jeg mener, det aldrig er for tidligt at gå i gang. Både i min have, men også i mit hjem og i mit liv.

I mange år var jeg utilfreds. Utilfreds med mig selv, hvis jeg ikke mente, jeg levede op til mine egne forventninger, til mig selv.

Forventninger, som jeg overhovedet ikke anede, overhovedet ikke stammede fra mig selv, men fra alle andres mening om, hvordan tingene helst skulle være. Det var der bestemt ikke noget ondt i.

Samfundet, der gerne ville have ressourcestærke og veluddannede unge mennesker, der kunne bidrage til et rigt samfund. En kærlig og omsorgsfuld familie, der gerne ville sikre sig, at man fik et let og ubesværet liv. Måske fordi de selv eller deres forældre havde levet under helt andre vilkår, hvor der var helt andre, begrænsede ressourcer til stede. Måske fordi man altid så og hørte skrækhistorier, om dem der klarede sig dårligt, dem der skilte sig ud og derfor fik det svært. Eller blot på grund af den usikkerhed og frygt for fremtiden, der til tider kan bosætte sig i os alle, fra tid til anden.

Jeg oplevede dog en helt anden sandhed. For jeg var overhovedet ikke i stand til at finde det fede liv i det ensrettede og fastlåste. Jeg kunne overhovedet ikke se muligheder, længslen efter mere og det fantastiske liv i “one fits all”

Jeg ville have oceaner af skønhed, glæde og magi, i mit liv. Jeg ville have det hele, også selv om alle andre mente man var grådig, for meget eller whatever. Jeg kunne tydeligt mærke, at det var der jeg var beregnet til at være. Også selv om andre mente det var forkert, og gjorde alt for at fortælle hvordan deres version var.

Men der var ingen der skulle fortælle mig hvor mange blomster jeg skulle have i min have. Hvor mange vandhuller, sommerfuglebuske og frugttræer jeg havde brug for, for at skabe plads til alle moder jords skabninger.

Der var ingen der skulle fortælle mig, hvor tossede mine indretningsideer var. Selv om alle andre malede hvide vægge, så malede jeg mine mørkeblå, rosa og blommefarvede. Jeg solgte ud af de moderigtige designerting, og investerede i ting med historie, sjæl og vibrerende design.

Jeg hoppede i glimmer og glitter, selv på en gråvejrsdag. Rendte rundt i afslappede bukser og uvasket hår, bare fordi jeg havde lyst. Jeg så ud, som jeg havde lyst til, bare fordi jeg kunne, og intet i hele verden kunne være mere ligegyldigt, hvis bare det var mig.

Jeg stoppede nemlig med at være særlig meget utilfreds, med mig. Jeg fik lettere og lettere ved at være mig, uden at skulle præstere noget bestemt, overfor alle andre. Jeg begyndte at leve op til mine egne forventninger, til at være mig. Den jeg i virkeligheden havde lyst til at være.

Hende der kunne proppe haven med alverdens smukke blomster, og altid finde plads til en mere. Hende der kunne glædes dybt, hver eneste gang der dukker en ny sommerfugl, guldsmed, fugl eller tudse op i haven. Hende der inspireres og begejstres af smukke mønstre og farver, lækre materialer og ser et kunstværk i alt det smukke. Hende der elsker glimmer og glitter, samtidig med at det er super bekvemt at rende rundt i afslappede bukser, og hellere vil i haven, end at bruge 10 minutter ekstra under bruseren på at vaske hår.

Det er hende jeg lever mit liv for, hver eneste dag. Hende der er ansvarlig for, at jeg fylder mit liv med skønhed, glæde og magi. Hende jeg VED hvem der er, og VED hvad hun vil have. Det er derfor jeg overlader ansvaret for at skabe nøjagtigt det i mit liv, udelukkende til hende.

At leve i en verden fyldt med skønhed, magi og glæde, det er i virkeligheden det jeg drømmer om. Derfor har jeg også brugt oceaner af tid på at skabe skønhed, magi og glæde i mit hjem og mine omgivelser.

Jeg er omgivet af skønne ting jeg elsker højt, fordi jeg ikke kan lade være med at forelske mig i det, der for mig er smukt. Det giver mig den største glæde, at have mulighed for at have skønne ting omkring mig. Ting der rummer en særlig historie, ting der er som et rent kunstværk eller håndværk, ting der indeholder særlige, smukke farver og ting der rummer højt vibrerende energier, både i planter, blomster og krystaller, sten og træ.

Magien opstår i det øjeblik jeg formår at skabe en højt vibrerende energi. En helt bestemt stemning, der nærer mig. En helt bestemt stemning, der løfter mig op, skaber glæde i mit indre og fylder mig med velvære og ro. Det er her jeg er mig, 100 %, og derfor skal der heller ikke være noget tilstede, der ikke er mig.

Det ville lyn hurtigt påvirke mig, med irritation. Det ville betyde, at jeg ikke følte mig godt tilpas. At jeg ikke kunne finde ro til at have overskud til at udvikle mig, skabe nye ting, være kreativ, eller have det sjovt med mit barn. Fordi det ville frarøve mig min energi. Alt den energi jeg meget hellere vil bruge på alt det andet. Alt den energi jeg insisterer på at bruge på noget jeg får noget ud af, i stedet for at øse alt energien ned i et bundløst hul. Det ville være som at gå på job uden løn. Jeg gider overhovedet ikke rende rundt og bruge krudt på det, hvis jeg ikke får noget ud af det.

For mig giver det kun mening, at bruge min tid på det jeg kan mærke gør en forskel. Ligesom jeg kun gider investere mine penge i det jeg mærker kan gøre noget godt for mig. Det er derfor der skabes skønhed, magi og glæde i mit hjem. Fordi jeg bygger det hele op med mine helt egne byggesten, som ingen andre kan fornemme, føle eller måske endda forstå. Det er bygget af mig, til mig, og det er derfor det er et 100% match til mig.

Har du nogen sinde troet på, at din egen ulykke, var alle andres skyld ?

Troet på, at du var et offer for omstændighederne, og der intet var du kunne stille op eller gøre anderledes, for at ændre den situation du befandt dig i ?

Det kan endda føles trygt og godt at sidde fast der, i alle de forfærdelige ting der er sket dig. Der hvor du ikke selv behøver tage ansvar for noget som helst, og det kan føles langt lettere at give andre skylden. Så behøver du nemlig ikke gøre noget som helst. Der kan du nemlig sidde trygt og godt, uanset hvor elendigt det føles at sidde der. Der behøver du ikke tage nogle chancer. Der kan du fortsætte med at give andre skylden, og slippe for at tage ansvar for noget som helst selv. Der kan du fortsætte med at brokke dig over alle de andre, for det ansvar du ikke mener de tager, mens du fuldstændig blindt stirrer på det, der egentlig burde være dit eget ansvar.

Det er også lige præcis fra det sted, hvor du slukker alle dine drømme. Det er fra det sted, hvor du aldrig kommer ud over startrampen, fordi du alligevel ikke tror på det er muligt. Det er der du lader dig selv i stikken, vælger at overhøre alle de drømme der rumsterer rundt i dit indre, men aldrig får lov til at få et forsøg. Det er der du mister mere og mere af dig selv, fordi du stoler mere på alt andet, end dig selv.

For er det virkelig det liv du drømmer om. Gider du virkelig lade alle andre, din fortid, eller andres historie bestemme din livsrejse.

Vi kan ikke bestemme eller ændre på alle andre. Vi kan ikke ændre på den fortid der er sket os, og måske har sat frygt i vores væsen. Vi kan ikke vinde i lotteriet, hvis vi ikke engang magter at investere i det. Vi kan ikke ændre på det faktum, at vi lige nu føler vi sidder i lort og lagkage, og føler det er alle de andres skyld.

Men vi kan starte i dag med at tage ansvar for alt det vi gerne vil have, i stedet for det vi har formået at skabe i vores liv, indtil nu. Vi kan træffe det valg der afgør, om vi gider blive siddende i det der ikke længere føles rart, eller begynde at skabe en ny og bedre vej igennem vores liv. Vi kan tage et skridt fremad, hver eneste gang vi får et valg. Et valg der afgør hvor vi ønsker at bevæge os hen. Et valg der afgør hvilken livsoplevelse vi ønsker at befinde os i. Et valg der er med til at definere hvem vi er og hvad vi ønsker mere af, i vores liv.

Forandringen sker først i det øjeblik du begynder at tage ansvar for dit eget liv, din egen situation og din egen livsoplevelse. Forandringen sker først i det øjeblik, du begynder at handle fra det sted hvor du kender din egen sandhed, det sted hvor du selv skaber dine muligheder og hvor du selv spiller en aktiv rolle i dine såkaldte omstændigheder. Forandringen sker først i det øjeblik, hvor du tør stå åben og sårbar overfor den virkelige sandhed, uden løgn og illusion, og forholder dig til det der er.

Der findes ingen illusion og fake facade der kan forandre dit liv. Der findes ikke en mirakuløs kur der kan forandre alle andre, så du ikke behøver gøre arbejdet selv. Der findes ikke et helt univers med flittige hjælpere der gider skabe magi i dit liv, hvis du ikke selv formår at vibrere fra samme kærlige vibration. Det er ALDRIG andres ansvar, men ene og alene dit. Hvorvidt du vil blive siddende eller ej, det er fuldstændig op til dig.

Kender du det med at gå rundt og begrænse dig selv ? Går du rundt og tror på, at den du var i går, sidste år, eller dengang du engang i din fortid, oplevede noget der rystede dit væsen, er den du stadig definerer dig selv ud fra ? Er det stadig gamle undskyldninger, begrænsninger, overbevisninger eller en fortids version der styrer dit liv, i dag ?

Vi kan være skide gode til at gå rundt og fortælle os selv, at det ikke er muligt at lykkedes med dit og dat, simpelthen fordi det tidligere har føltes som en fiasko, i vores liv. Vi har måske følt os såret, mistet noget værdifuldt i vores liv, eller bare brændt os så voldsomt, at det føles mere trygt at lade være. Alle negative oplevelser og følelser bliver netop vores virkelighed, fordi vi fortsætter med at identificere os med det, også selv om det for længst er overstået i vores fysiske verden.

Men hvad nu hvis du kunne begynde at skabe en ny version af dit liv ? Hvad nu hvis du kunne være lige præcis den du havde lyst til at være, uden fortidens hændelser som den styrende faktor. Men styret af den du er, uden fortiden, men lige nu, i dag.

For mig ligger der absolut ingen energi i fortidens ulykkelige hændelser. Jeg mærker aldrig begejstring og passion i de tunge og triste oplevelser, der kan hænde for enhver gennem livet. Det er ikke der jeg mærker en voldsom lyst til at handle, skabe nye ting og give mig blod på tanden. Det kan vel og mærket sagtens være en drivkraft til at få fingeren ud og komme videre, fordi man simpelthen ikke orker mere af samme. Men som definitionen på sindsyge: at gøre det samme igen og igen, og forvente et andet resultat, som Einstein er citeret for. Så er resultatet af dine anstrengelser, det resultat du ser tydeligt foran dig. Så hvorfor ikke forsøge at skabe et andet resultat, ud fra en helt anden energi og et helt andet fokus ?

Nemlig det fokus, hvor du kan se alle de muligheder du har i dag. Nemlig det sted hvor du er i dag, hverken i din fortid, eller der hvor du drømmer om at være i en fremtidsversion.

Det er dybest set den eneste mulighed du har for at gøre noget andet, lige nu. Det er dybest set den eneste mulighed du har for at tænke noget andet, lige nu. Og det er dybest set den eneste mulighed du har for at handle anderledes, og skabe de forandringer der skal til for at ændre på noget som helst, lige nu.

Hvorfor begrænse dig selv af fortiden, når alle muligheder potentielt kunne ligge åbne for dig, lige nu ?

Jeg troede engang, at det fede liv for alvor startede, når jeg havde styr på alt.

Det er bestemt ikke svært at skabe lækre omgivelser, og lave nødvendige forandringer i sit liv, når man elsker skønhed og elsker den energi der altid affødes af positive forandringer, i sit liv.

Det er bestemt ikke svært, at skabe drivkraft til at gøre alt det man tror der er nødvendigt, når man styrkes af alle de fede forandringer man selv formår at skabe og når man ser resultatet.

Hvad jeg ikke altid har vidst, det er, at de største forandringer jeg nogen sinde har skabt, intet har at gøre med noget som helst udenfor mig selv. Også selv om jeg har skabt de vildeste forandringer, fra en evig kreativ og skønhedselskende sjæl, i mine omgivelser.

Men den største forandring af alle, det er der hvor man formår at indtage mere og mere af det væsen, man er beregnet til at være. Det er der, hvor man begynder at leve sit liv mere og mere frit, uden behov for at skulle tilfredsstille alle andre. Det er der, man lærer sig selv at kende, mere og mere, så man ikke møder tvivl når man skal træffe vigtige valg. Der hvor man VED hvem man er og hvad man vil. Der hvor man også tør begynde at udforske ukendt terræn, bare fordi det føles rigtigt, og samtidig tage afsked med andet, man VED man ikke længere har brug for, i sit liv.

Det kræver stadig mod, livskraft og et indre drive, at skabe det fede liv. Men for mig, handler det fede liv om et liv uden drama og konflikter, for jeg ved allerede hvor jeg står, og hvad andre mener, er derfor fuldstændig ligegyldigt.

Det fede liv handler om, at jeg kan være den jeg er, uden at jeg behøver være en anden version over for andre. Der findes intet mere opslidende, end at gå rundt og spille en anden rolle, end det der føles helt naturligt. Jeg er præcis som jeg har det bedst med, lige nu. Måske har jeg lyst til at udforske andre aspekter og muligheder i dette fantastiske liv, i morgen. Men det er et valg jeg træffer, udelukkende ud fra hvordan jeg gerne vil have mit liv skal være.

Den største kilde til mit mod, min livskraft og mit drive, det var aldrig det sted i mine omgivelser, hvor jeg havde styr på alt. Men det var der hvor jeg kunne indtage min egen frihed til at være mig. Uden undskyldninger, forklaringer og kompromiser, men bare fordi det var det JEG ville. Det var der hvor jeg uden frygt og tøven kunne sige JA TAK til alt det min sjæl forelskede sig i, og derfor også med lethed sige NEJ TAK til alt det der ikke længere føltes som et match til mig.

Det var også et sted med ubetinget skønhed, og positive forandringer, overalt i mine omgivelser. Men udelukkende fra en vibration og et match, fra det sted hvor jeg følte mig mere fri, hvor jeg 100 % vidste hvad jeg ville have. Uden undskyldninger, forklaringer og kompromiser. Men bare fordi det var det JEG ville.

Det er ikke altid det letteste, at se sandheden i øjnene.

Når det gælder alle andre, er vi sjældent svære at få til at fortælle vidt og bredt om hvad vi mener, kan lide og ikke lide, og komme med alverdens gode råd. Endda på trods af, at vi overhovedet ikke er blevet bedt om at komme med vores mening. I hvert fald med mindre man er sådan en fidus som mig, der hader alle andres tilfældige, gode råd, så derfor hellere vil vælge at holde min mund.

Men alle vores egen løgne og bedrag. Hvor længe kan der ofte ikke gå, før vi får øjnene op for løgne vi måske i en evighed har fortalt os selv. Det føles langt lettere at give andre skylden for alle ens problemer, end at tage hele ansvaret selv.

Problemet opstår bare ofte, når vi efter længere tids forsøg indser, at vi ikke kan gå rundt og forme alle andre til af passe ind i vores ide om den perfekte verden.

Problemet opstår ofte, når vi indser, at den eneste vi kan forandre på, er os selv. Mens de løgne vi har spottet, kun kan forandres hvis vi selv tager ansvaret, og skaber forandringen selv.

Problemet er nemlig ofte, at det er os selv det går ud over. Det er os selv der mærker skavanker, stress eller mismod når vi igennem længere tid har levet på en løgn, der ikke lever op til den version af os selv, vi inderst inde godt ved vi er beregnet til at leve. Vi mærker så tydeligt den smerte vi påfører os selv, når vi fortsætter med at nøjes med noget utilfredsstillende og ligegyldigt. Det virker måske lettere at lade stå til, men intet forandres, hvis du ikke handler anderledes.

Problemet, det er ikke et større problem, end at du har magten til at forandre det. Det er dig der bærer rundt på den styrke der skal til, for at skabe en anden virkelighed. Det er dig der mærker drivkraften igennem et stort ønske om, at leve i en anden version af din virkelighed. Det er dig der skal beslutte, om du gider fortsætte der hvor du er, eller se sandheden i øjnene, og gøre det der skal til.

Vi behøver sikkert ikke at vide alt. Men jeg ved, at jeg ikke behøver leve i en verden der er fyldt med brok, så længe jeg ikke fylder mig selv.

Det er muligt at vælge til og fra i livet, og vælge alt det til man gerne vil have.

Det er muligt at sige både ja og nej, og sige pænt nej tak til alt det man ikke gider rumstere rundt med, i sit liv.

Det er muligt at kende sig selv så godt, at man altid ved hvad man har mest lyst til, og samtidig ved hvilke konsekvenser det har, for en selv, når man slår forstanden fra og vælger “forkert” alligevel.

Det er muligt at være så pænt tilfreds med den man er, uden at man behøver at søge energi fra andre, at man kan være ligeglad med det de andre mener. Man ved jo godt at det intet har at gøre med andre, end dem selv. Det er nemlig ikke noget der er andre end dem selv, der kan klare.

Hvis ikke du går efter guleroden, det fede liv og lykken, men i stedet forsøger at være støtteben for alle andre. Så er det i sidste ende kun dig det går ud over, hvis du føler der er noget galt.

Hvis du fortsætter med at brokke dig over alle andre, så bliver dit liv naturligvis fyldt med endnu mere brok. Også selv om du overhovedet ikke føler det er dit, så er det DET der kommer ud af din mund. Er du træt af dit lorteliv, hvor alle andre er årsagen, så lad dig være med at involvere dig i deres lort.

Jeg ved nemlig alt om mig, det VED jeg. Eller i hvert fald alt det jeg har fundet ud af, indtil nu. Men rejsen fortsætter selvfølgelig, ud i det ukendte eventyr. Fyldt med alt det jeg nu vælger at tage med på turen.

Der findes ofte mange flere nuancer end alt det øjet ser.

Jeg er feks fuldstændig tosset med blomster. For nogen ser det ud som om jeg nærmest drukner i blomster, aldrig kan få nok, og ligner en der er som besat, af en djævelsk blomsterånd.

For mig handler blomster ikke bare om blomster. Det handler om alle de skønneste farver og nuancer, der alle er nogle der taler til min sjæl og som jeg elsker højt. Jeg har helt klare præferencer , helt klare grænser og en helt klar holdning til, hvad jeg gider og hvad jeg ikke gider. Der er farver, som jeg aldrig rører ved, fordi det hele også skal ses sammen i et stort, samlet billede. Nemlig i min have, og i mit hjem, hvor det for mig er et must, at alting taler sammen, spiller sammen og forstærker hinanden, alt sammen indenfor mine præferencer af skønhed og glæde, der løfter mig op.

For mig handler blomster ikke bare om blomster. Men om forskellige udtryk, forskellige teksturer, forskellige overflader, mønstrer, former og opbygning. Det er det der for mig er med til at tilføre dynamik og bevægelse. Det er det der fanger mit øje, ved et helt specielt udformet blad, eller en helt unik overflade. Når lange græsser bølger ud over overfladen, danser lystigt i vinden eller sender deres fjerlette blomsterstande højt op i vejret, som majestæter, hvor de står standhaftigt på trods af regn og blæst. Det er måden jeg kan lege med forskellige elementer i en smuk sammensætning. Det er måden jeg kan opbygge og skabe alt fra en frodig oase, som var man draget sydpå, til et blomstertæppe fyldt med liv af alverdens skønne smådyr, fantastiske farver og himmelske dufte.

For mig handler blomster ikke bare om blomster. Men om at skabe et optimalt sted for alle de dyr i naturen, jeg elsker så højt. Jeg tager hellere end gerne fat i haven, for at skabe de aller bedste betingelser, så jeg kan nyde resultatet, når alverdens dyr kommer vrimlende. Hvis jeg vil være i stand til at nyde de skønneste sommerfugle, lystige bier og hvepse, små hoppende tudser, glinsende guldsmede og syngende fugle, så kan jeg ikke forvente de kommer af sig selv. Uden de rette betingelser for sommerfuglens larver, har vores egne sommerfuglearter ingen chance for at formere sig. Bier og hvepse gider ikke sidde på en kedelig græsplæne dagen lang, de har brug for skønne blomster for at udføre deres job. Tudser har brug for gemmesteder, steder de kan svale i solen, måske en rask lille dukkert, og et godt måltid snegle eller insekter, ikke en nyrenoveret have med belægning, trimmet plæne og hæk.

Det handler dybest set ikke om at skabe noget nyt og fantastisk, men mere om at genskabe alt det fantastiske, som Moder Jord allerede har skabt fra tidernes begyndelse, men som vi har været godt og grundigt i gang med at fucke op. Men som jeg elsker at jeg kan sætte mit eget udtryk på. Det handler om at genskabe og bibeholde den fantastiske livscyklus som moder jord allerede har skænket os, men som vi af og til glemmer. Fordi vi mener det er vigtigere at have tid til at passe vores job, end at skulle bruge tid på at passe vores have. Fordi vi har udviklet allergier og overfølsomhed for både naturen og visse insekter, der gør at vi pludselig ser dem som fjender der er i vejen, og ikke som de nyttedyr og planter, de i virkeligheden er.

For hvor ville vi i virkeligheden være uden blomster, i denne verden. Uden planter, træer og buske, der konstant forsyner os med ilt, der konstant forsøger at eliminere alt den forurening vi sender ud i atmosfæren, og kort og godt er den eneste årsag til, at vi overhovedet kan leve på denne klode.